Realdania: Er arkitekternes projekter gode nok

Realdania: Er arkitekternes projekter gode nok - 3 millioner

Realdania afsætter 3 millioner kr til tegnestuer, der vil evaluere deres egne projekter for børn og unge, for at se om de fungerer.

Kontakt

Realdania

Siri Daa Funder
sdf@realdania.dk

Send artiklen til en ven

- Vi misser viden om, hvordan vores bygninger bliver brugt, når et projekt afleveres, og arkitekterne rykker videre til det næste, siger Siri Daa Funder, projektchef i Realdania.

- Arkitektur er aldrig bare en baggrundskulisse. Den former vores adfærd, vores vaner og vores relationer, helt ned til den måde, vi føler os tilpas eller utrygge.

- Byggebranchen har haft fokus på tekniske installationer og vedligehold, når der bliver lavet opfølgninger. Omvendt kunne der være større fokus på de mennesker, der dagligt bevæger sig rundt i og omkring bygningerne.

Der bliver udvalgt 10 projekter, der hver får 300.000 kr.

Evalueringspuljen er åben for ansøgninger indtil 22. april 2026. Projekterne bliver udvalgt i juni 2026.

3. februar 2026

Send artiklen til en ven

forside

Byggeri af nye skoler + renovering - udvikling for 32 milliarder

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvad har vi lært af åbne læringslandskaber: Er de ekskluderende? Åbne læringslandskaber har været mantra for moderne skoleindretning. Men fungerer de i praksis? Erfaringer viser, at dette ikke altid er tilfældet og nogle gange kan de åbne læringslandskaber ligefrem virke stik imod hensigten om at være inkluderende. Hvad er problemet? Kan det løses? Hvordan? Eva Gjessing , Cand. Arch. og Cand. Pæd., Aalborg Universitet
10.00	Praksisakademi på Nørrebro: et bud på alternativt læringsmiljø Det er svært for de praktiske uddannelser at tiltrække de unge. Nu skal et såkaldt praksisakademi på Nørrebro til 250 millioner kr. forene det praksisfaglige og teoretiske på erhvervsuddannelserne med et mere attraktivt ungdoms- og studiemiljø. Campusområdet på Nørrebro skal understøtte eksperimenterende læringskulturer og være et attraktivt alternativ til det almene gymnasium. Ole Heinager , Direktør, Next
10.25	Stort projekt om indeklimaproblemer: Første erfaringer Realdania har i perioden 2017-2024 afsat 48 millioner kr. til arbejdet med at forbedre skolernes indeklima bl.a. med at finde frem til nye, innovative metoder. Projektet er i gang frem til 2026. De første erfaringer. Anne Gade Iversen , Projektleder, Realdania
10.50	Kaffepause
11.20	Privat investor i skolebyggeri Den svenske ejendomsudvikler og investor Wihlborgs står bag flere uddannelsesbyggerier i Danmark og Sverige. Lige nu er Wihlborgs ved at opføre en ny international skole på 12.000 kvm til Nordsjællands Grundskole og Gymnasium i Hørsholm. Hvorfor har Wihlborgs valgt at gå efter segmentet uddannelse? Hvilke planer har Wihlborg for sit fremtidige virke i Danmark? Hvilke erfaringer fra sit virke som privat investor i det svenske skolesegment vil Wihlborg gerne overføre til Danmark? Søren Kempf Holm , Adm. Direktør, Wihlborgs
11.45	Case: Innovativt nybyggeri med motorik og bevægelse som omdrejningspunkt Sluseholmen Skole i København med plads til 840 elever på 12.500 kvm er et eksempel på innovativt byskolebyggeri. Skolen er integreret med et parkeringshus, der skærmer mod støj, og har en idrætshal på taget. Skolen har fokus på bevægelse, og derfor er den indrettet med såkaldte motorikmøbler, som går på tværs af etagerne. Designet inkluderer 3 glasoverdækkede atrier, der skaber lys og visuel forbindelse mellem etagerne, samt åbne fællesområder, der fungerer som "byens rum". Også lokalsamfundet kan få glæde af bygningerne uden for skoletid. Katja Viltoft , JJW Arkitekter
12.10	Case: Renovering kan være bedre end nybyg men er den altid mulig I en tid hvor der er stort fokus på bæredygtighed i byggeriet er renovering stort set at foretrække frem for nybyggeri. Men hvad skal man undersøge, før man beslutter sig på at renovering skal være løsningen. Hvordan ens eksisterende skolebygninger fungerer i forhold til moderne krav til undervisningsforløbet og hvad skal der til for at føre dem til de bedste moderne standarder? Skal bygningerne ombygges, udvides med en moderne tilbygning eller kan man blot nøjes med mindre, men velovervejede, ændringer.
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

Afholdes 28. maj 2026

Klokken 09.00 - 12.40

på KosmopolKosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Tilmeld

Baggrund

Vores syn på hvad der er det gode læringsmiljø er under forandring. Især nu, hvor en ny skolereform sætter fokus på bl.a. mindre skærm, bedre faglokaler, varieret og mere praktisk undervisning, samt større lokale valgfrihed for elever og lærere. Dette gælder både folkeskoler og andre ungdomsuddannelser, hvor læringsmiljøet skal tilpasses de nye krav.

Den arkitektoniske udformning har stor betydning for de fysiske muligheder og det mentale læringsmiljø. Men det er også vigtigt, at brugerne formår at inkorporere det rumlige design i pædagogik og undervisning, da forskellige typer rammer for undervisningen kræver forskellige typer didaktisk planlægning af undervisningen.

Hvilke erfaringer har man opnået gennem de seneste år? Virker de nye tiltag/principper man har bygget ud fra på de enkelte skoler? Hvad virker og hvad virker ikke? Hvordan skaber man gode og moderne undervisningsmiljøer? Hvordan ser det optimale forhold mellem rum og læring ud i lyset af de seneste års erfaringer?

København vokser med ca. 10.000 indbyggere hvert år og med de nye boligområder der er opført i flere af Københavns bydele, er det også strømmet til med nye beboere i en hastighed, der har gjort det svært for kommunen at følge med. Den store befolkningstilvækst har skabt et massivt behov for flere pladser på kommunens skoler og flere af de eksisterende skoler trænger til fornyelse. Frem mod 2030 er der derfor behov for at investere omkring 10 milliarder kr. for at sikre skoler og dagtilbud til de mange nye børn i kommunen.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Høje Taastrup: 6 milliarder i ejendomsinvesteringer i Københavns vækstkommune

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvad har vi lært af åbne læringslandskaber: Er de ekskluderende? Åbne læringslandskaber har været mantra for moderne skoleindretning. Men fungerer de i praksis? Erfaringer viser, at dette ikke altid er tilfældet og nogle gange kan de åbne læringslandskaber ligefrem virke stik imod hensigten om at være inkluderende. Hvad er problemet? Kan det løses? Hvordan? Eva Gjessing , Cand. Arch. og Cand. Pæd., Aalborg Universitet
10.00	Praksisakademi på Nørrebro: et bud på alternativt læringsmiljø Det er svært for de praktiske uddannelser at tiltrække de unge. Nu skal et såkaldt praksisakademi på Nørrebro til 250 millioner kr. forene det praksisfaglige og teoretiske på erhvervsuddannelserne med et mere attraktivt ungdoms- og studiemiljø. Campusområdet på Nørrebro skal understøtte eksperimenterende læringskulturer og være et attraktivt alternativ til det almene gymnasium. Ole Heinager , Direktør, Next
10.25	Stort projekt om indeklimaproblemer: Første erfaringer Realdania har i perioden 2017-2024 afsat 48 millioner kr. til arbejdet med at forbedre skolernes indeklima bl.a. med at finde frem til nye, innovative metoder. Projektet er i gang frem til 2026. De første erfaringer. Anne Gade Iversen , Projektleder, Realdania
10.50	Kaffepause
11.20	Privat investor i skolebyggeri Den svenske ejendomsudvikler og investor Wihlborgs står bag flere uddannelsesbyggerier i Danmark og Sverige. Lige nu er Wihlborgs ved at opføre en ny international skole på 12.000 kvm til Nordsjællands Grundskole og Gymnasium i Hørsholm. Hvorfor har Wihlborgs valgt at gå efter segmentet uddannelse? Hvilke planer har Wihlborg for sit fremtidige virke i Danmark? Hvilke erfaringer fra sit virke som privat investor i det svenske skolesegment vil Wihlborg gerne overføre til Danmark? Søren Kempf Holm , Adm. Direktør, Wihlborgs
11.45	Case: Innovativt nybyggeri med motorik og bevægelse som omdrejningspunkt Sluseholmen Skole i København med plads til 840 elever på 12.500 kvm er et eksempel på innovativt byskolebyggeri. Skolen er integreret med et parkeringshus, der skærmer mod støj, og har en idrætshal på taget. Skolen har fokus på bevægelse, og derfor er den indrettet med såkaldte motorikmøbler, som går på tværs af etagerne. Designet inkluderer 3 glasoverdækkede atrier, der skaber lys og visuel forbindelse mellem etagerne, samt åbne fællesområder, der fungerer som "byens rum". Også lokalsamfundet kan få glæde af bygningerne uden for skoletid. Katja Viltoft , JJW Arkitekter
12.10	Case: Renovering kan være bedre end nybyg men er den altid mulig I en tid hvor der er stort fokus på bæredygtighed i byggeriet er renovering stort set at foretrække frem for nybyggeri. Men hvad skal man undersøge, før man beslutter sig på at renovering skal være løsningen. Hvordan ens eksisterende skolebygninger fungerer i forhold til moderne krav til undervisningsforløbet og hvad skal der til for at føre dem til de bedste moderne standarder? Skal bygningerne ombygges, udvides med en moderne tilbygning eller kan man blot nøjes med mindre, men velovervejede, ændringer.
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost