Realdania afsætter 3 millioner kr til tegnestuer, der vil evaluere deres egne projekter for børn og unge, for at se om de fungerer.
- Vi misser viden om, hvordan vores bygninger bliver brugt, når et projekt afleveres, og arkitekterne rykker videre til det næste, siger Siri Daa Funder, projektchef i Realdania.
- Arkitektur er aldrig bare en baggrundskulisse. Den former vores adfærd, vores vaner og vores relationer, helt ned til den måde, vi føler os tilpas eller utrygge.
- Byggebranchen har haft fokus på tekniske installationer og vedligehold, når der bliver lavet opfølgninger. Omvendt kunne der være større fokus på de mennesker, der dagligt bevæger sig rundt i og omkring bygningerne.
Der bliver udvalgt 10 projekter, der hver får 300.000 kr.
Evalueringspuljen er åben for ansøgninger indtil 22. april 2026. Projekterne bliver udvalgt i juni 2026.
