Raundahl & Moesby opfører 132 bæredygtige boliger og anlægger et stort grønt rekreativt område i Esbjerg for Heimstaden Danmark. Området hedder Hirsehaven, og den 23. marts blev der holdt rejsegilde.

Hirsehaven indeholder 11.500 kvm boliger fordelt på 3 karréblokke i varierende højder samt et stort grønt rekreativt område for områdets beboere med grønne oaser, naturlegeplads og fitnessområde. Raundahl & Moesby har udarbejdet lokalplanen for området.

- I begyndelsen af næste år flytter beboerne ind i Hirsehaven. I den bæredygtige og energivenlige ejendom som inviterer de grønne omgivelser ind i boligerne. I moderne boliger som henvender sig til mange forskellige familietyper. I Heimstaden Danmark glæder vi os til at byde vores kommende beboere velkommen og glæder os over det gode samarbejde, vi har haft med Raundahl & Moesby omkring byggeriet. En stor tak skal også lyde til håndværkerne, som har udført et flot arbejde indtil nu, sagde Johan Elsass Nørby, Head of Asset Management i Heimstaden Danmark i sin tale.

Aalborg investerer i byudvikling. Konferencen afholdes den 27. april 2023.

Og Karsten Rieder, direktør for Business Esbjerg, som også deltog i rejsegildet fulgte op.

- Opførelsen af Hirsehaven er endnu en positiv begivenhed i Esbjerg. At et af Europas førende boligejendomsselskaber igen investerer i byen viser, at Esbjerg er attraktiv og en understregning af det potentiale, der er i kommunen. De 132 nye moderne boliger i Hirsehaven kan samtidig bruges i arbejdet med at tiltrække endnu flere borgere til kommunen, sagde han.

Hirsehaven supplerer de 3 karréer, som Heimstaden Danmark har i området i forvejen, og som bindes sammen af det nye rekreative område. Projektet skal DGNB Guld certificeres. Boligerne ventes klar til indflytning i i begyndelsen af 2024.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.