Cobblestone er blevet købt af den svenske kapitalfond Adelis, som ejer den finsk-svenske ejendomsforvalter Retta.
Cobblestone og Retta etablerer nu en nordisk ejendomsforvalter med navnet Inna.
Ejerne
Hovedejerne af Cobblestone er stifteren Rasmus Juul-Nyholm og Thomas og Erik Träff, mens de 2 andre ejere er direktøren Ashkan Ahmadinia og Patrick Kuklinski.
Ejerkredsen indtræder som medejere i det nye Inna-selskab, der samlet får 775 medarbejdere fordelt på 19 kontorer i Danmark, Finland og Sverige.
Ashkan Ahmadinia og den øvrige ledelse i Cobblestone fortsætter uden ændringer, og Cobblestones bestyrelsesformand, Rasmus Juul-Nyholm, indtræder i bestyrelsen for det nye nordiske selskab.
Derfor
Om salget siger Cobblestone:
- Øget internationalisering, stigende krav til ESG, integreret rapportering og digitalisering samt behovet for stabile og skalerbare driftsmodeller stiller nye krav til ejendomsforvaltere. Samarbejdet mellem Cobblestone og Retta er et strategisk svar på denne udvikling.
Hvem er Cobblestone
Etableret i 2003 og har 200 ansatte i ejendomsservice og teknisk rådgivning.
Administrerer 600 ejendomme med 35.000 lejemål.
