Lokalplanen for et 310.000 grundareal i det sydlige Hillerød er nu vedtaget, så byggerierne kan gå i gang. Det største projekt står Rasmus Friis for med 360 boliger.
Det samlede projekt fra Rasmus Friis baserer sig på 2 boligkoncepter, Kernehusene med 196 familieboliger og
Agorahaverne med 164 seniorboliger:
* 1- og 2-etagers rækkehuse.
* Lejligheder.
Der skal bygges 30.000 kvm, svarende til 1 milliard når boligerne sælges.
Hele lokalplan-området kaldes Generationernes Kvarter, for ideen er, at der skal være boliger og institutioner fra vugge til plejehjem.
Udover Friis bygger Hillerød Kommune og boligselskabet fsb 14.000 kvm med institutioner og et mindre antal boliger.
Lokalplanen er udarbejdet af Hillerød Kommune i samarbejde med Rasmus Friis-selskabet, som ejes primært af Rasmus Friis, og siden december 2024 er Michael Borchers og Tomas Jandorf blevet medejere.
Jesper Christensens udviklingsselskab Reka fra Varde har fået option på en anden del af lokalplan-området, men her skal der først laves ny selvstændig byggeretsplan, da der var udfordringer med grundsælgeren, men det skulle nu være løst.
Lokalplanområdet er placeret i Favrholm, syd for Hillerød by ved det nye Hospital Nordsjælland og et kommende erhvervsområde.
Se lokalplanen HER.
