Rambøll har fundet sin nye Chief Financial Officer, og valget faldt på Marianne Sørensen, som træder ind i direktionen for Rambøll Gruppen.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Rambøll
Maj Westh Johansen
T: +45 5161 1893
E: majwj@ramboll.dk
Marianne Sørensen kommer til Rambøll fra Maersk Drilling, hvor hun har været CFO siden 2008. Marianne Sørensen har mere end 25 års erfaring fra en række forskellige finansielle stillinger i A.P.Møller - Mærsk, herunder rollen som Global Head of Funding for Mærsk Gruppens globale aktiviteter samt Deputy i Group Finance, det nuværende Group Treasury.
Som en del af topledelsen i Maersk Drilling har hun været en vigtig bidragsyder til at sætte retning og drive virksomhedens performance med betydelig vækst under svingende konjunkturer.
- Det er en fornøjelse at byde Marianne Sørensen velkommen som ny CFO og medlem af koncernledelsen i Rambøll. Som tidligere CFO hos Maersk Drilling kommer Marianne med den rette kombination af stærke finansielle kompetencer, omfattende ledelseserfaring og international erfaring. Jeg er overbevidst om, at Mariannes erfaring og performance-fokus vil blive et vigtigt aktiv for Rambølls fortsatte vækst og udvikling, siger koncernchef Jens-Peter Saul.
NB! Certificering - nye krav i Byggeloven. Afholdes d. 29. november 2017.
- Rambøll er en utrolig spændende virksomhed med et stærkt DNA og en overbevisende mission, som jeg glæder mig til at blive en del af og bidrage til, siger Marianne Sørensen.
- Virksomheden er på en spændende international rejse med store ambitioner om at blive en endnu mere fremtrædende rådgiver inden for bæredygtige løsninger til samfund og virksomheder verden over. Det er især vigtigt for mig, at finansielle data og analyser ikke kun handler om rapportering, men understøtter de strategiske beslutninger i virksomheden, siger hun.
Marianne Sørensen er kandidat i økonomi fra Københavns Universitet, og har blandt andet suppleret sin uddannelse på London Business School, Harvard og IMD. Hun tiltræder sin nye stilling den 1. januar 2018, og erstatter Michael Rosenvold, der har været økonomidirektør i Rambøll siden 2008, inden han i efteråret skiftede til SimCorp.