Proptech virksomheden Propstep vil hjælpe danske bygherrer og udviklere med at møde de boligsøgende med et nyt værktøj, som gør det nemt at vise boliger til udlejning og salg på en projekthjemmeside.
Kontakt
Propstep
Medstifter
Rasmus Brohl
E: rasmus@propstep.com
Boligværktøjet består af en isometri eller boligvælger samt boligliste, som nemt indsættes på en projekthjemmeside. Derudover får man adgang til at håndtere boligerne i Propsteps online software.
- Vores kunder i branchen bad os direkte om at tilbyde netop dette produkt - et simpelt værktøj til styring af deres boliger. Vi har faktisk udviklet det til vores eget brug, når vi udlejer boliger for vores kunder, men nu giver vi adgang til at alle kan benytte det, udtaler Rasmus Brohl, medstifter af Propstep.
Propstep gik tidligere i år ind på markedet for boligudlejning med det mål at erstatte de traditionelle mæglere og administratorer med en meget mere digital tilgang kombineret med et ekstremt højt serviceniveau for den boligsøgende. De har overtaget udlejningen af de første projekter og har mange flere på vej.
- Vi tror på at convenience vinder og det kommer nu også vores kunder selv til gode, da vi gør det super nemt for dem at komme i gang med en lækker isometri og liste på deres hjemmeside. Vi fjerner dermed en masse manuelt arbejde og bøvl, som de har mødt i deres tidligere løsninger, siger Troels Feodor Nielsen, medstifter af Propstep.
- Det her er første skridt mod at skabe en platform som udviklere og ejere af nye boligejendomme kan benytte til at få fuldt overblik over deres boliger samt til at optimere processen med udlejning eller salg. Vi tror det her bliver noget som hele branchen, store som små, kan få glæde af og i sidste ende kommer det også de boligsøgende til gode, uddyber Rasmus Brohl.
Branchen får ligeledes adgang til et at kunne “tracke” deres udlejninger 100% live i et dashboard, når propstep håndterer udlejningen, alt sammen for at skabe mere transparens for både lejere og udlejere.