Det bliver nu lavet om på den restriktive Planlov. Lovforslaget bliver fremsat og sendt i høring i 1. halvår 2026, så det kan vedtages inden folketingsåret udløber i september.

Der har været udbudt 26 forsøgsprojekter ved kysterne, hvor det var oplagt at udvikle - og ikke ødelagde naturen. MEN. Det har været langsommeligt, bøvlet og dyrt at søge.

Et bredt flertal i Folketinget vil vedtage ændringen af Planloven, så landets kystkommuner løbende kan få tilladelse til at udvikle områder. Det var oprindeligt planen, at det skulle være fra oktober 2025, men det bliver nu skudt til sommeren 2026.

Forsøg

Tilbage i 2015 blev der åbnet op for 10 forsøgstilladelser ved kysterne. 36 kommuner søgte og der blev udvalgt 10 projekter, men kun 3 er blevet til virkelighed:

* Badelandet i Lalandia i Søndervig i Vestjylland med knap 500 feriehuse, der åbnede i 2022.

* Nordals Ferieresort, der åbnede i sommeren 2025.

* Stevns – Besøgscenter ved Stevns Klint, der åbnede i oktober 2022.

De øvrige tilladelser blev sat i spil igen og der blev udbudt i alt 16 forsøgstilladelser. I november 2024 fik 9 projekter tilsagn.

Problemet er, at mens der tænkes og vurderes om hvem der skal vinde en tilladelse, så smuldrer investorernes tålmodighed, fordi alt er for usikkert. Og projekterne løber ud i sandet.

Det skal nu ændres, så kommuner løbende kan søge om projekttilladelse og ikke skal deltage i et tilladelses-lotteri.

- Vi ændrer loven, så vi fremover får bedre mulighed for at sige ja til projekter, som kan være med til at skabe vækst, liv og arbejdspladser udenfor de største byer i Danmark, skriver minister Morten Dahlin.

- For det kan ikke være rigtigt, at man i København, Aarhus og Aalborg bare kan udvide og investere, mens man andre steder konstant får nej.

Sværere

Igennem de sidste 20 år er det blevet stadigt sværere at foretage sig noget i den 3 km kystbeskyttelses-zone og i den 300 m strandbeskyttelses-zone.

Strandbeskyttelses-zonen blev allerede indført for knapt 100 år siden i 1937, men blev tidligere ikke håndhævet så restriktivt - derfor ligger der hist og pist hoteller i strandkanten.

Oprindeligt blev de 2 zoner indført for at ungå at kysterne blev fyldt med sommerhuse, boliger og ikke mindst hoteller.

Men kysterne er udkants-kommunernes største aktiv, og dermed blev udvikling begrænset. Og i stigende grad - med de øgede natur- og miljø-ønsker har Kystdirektoratet og øvrige myndigheder kun haft 1 svar: NEJ.

Folketinget kan godt se, at det rammer de 50 udkantskommuner hårdt, derfor blev Planloven lempet i 2017 og nu skal der ske en ny åbning.