Planklagenævnte afviser klage fra Foreningen Fiskerhavnens Venner og Danmarks Naturfredningsforening, og dermed er vejen banet for 72.000 kvm byggeri.
Den 4. februar 2021 vedtog et bredt flertal i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation lokalplanen for Stejlepladsen med tilhørende miljørapport og sammenfattende redegørelse. Efterfølgende indgav Foreningen Fiskerhavnens Venner og Danmarks Naturfredningsforening, København en samlet klage over planvedtagelsen og miljøvurderingen, og det er den klage, Planklagenævnet ikke har givet medhold i sin afgørelse.
Ejendomsselskabet Stejlepladsen, som er ejet af PFA og By & Havn, kan derfor fortsætte arbejdet med at forberede byggeriet på Stejlepladsen.
Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2022.
- Vi er glade for at få bekræftet, at vi arbejder inden for gældende rammer. Vi er allerede i fuld gang med forberedelserne til byggeriet, og vi ser frem til at komme i gang med at opføre et nyt og spændende boligkvarter på Stejlepladsen, siger Jesper Schultz, der er direktør i Ejendomsselskabet Stejlepladsen.
Det nye bykvarter får omkring 900 boliger, hvoraf 25 procent blive almene boliger med et samlet omfang på 17.300 kvm. Lokalplanområdet omfatter et areal på 52.000 øst for Bådehavnsgade og syd for Fiskerhavnen.
Tiny Houses: Ny megatrend. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.
Der skal i alt bygges 72.000 kvm i form af primært lejeboliger. Der kan i alt etableres 1.000 kvm enkeltstående udvalgsvarebutikker i udpegede stueetager, men der bliver ikke mulighed for dagligvarebutikker.
Der muliggøres bebyggelse på op til 6 etager, og lokalplanen fastlægger, at bebyggelse skal opføres i form af 5 boligtyper; altangangshuse, opgangshuse, rækkehuse, duplexhuse samt korridorhuse.