Boligorganisationerne fsb og SAB v/KAB er i gang med at udarbejde en omfattende og ambitiøs byudviklingsplan for Tingbjerg. Direktør i fsb, Pia Nielsen, taler om byudviklingsplanen på konferencen "Alment boligbyggeri i København 2019-2029" den 24. oktober 2018.
De 2 boligselskaber har indgået et partnerskab med ejendomsudviklingsselskabet NREP om at bygge omkring 1.000 nye private boliger i Tingbjerg. Partnerskabsaftalen giver NREP forkøbsret til grunde og opførelse af nye private boliger i Tingbjerg.
Derudover skal Tingbjerg bindes sammen med byen med ny, forbedret infrastruktur samt nybyggeri af nye daginstitutioner og serviceerhverv i området omkring Tingbjergs hovedgade Ruten. Endelig skal skolen have et løft. De første boliger forventes at stå klar i 2021.
Hvordan ser de omfattende planer for området ud, og hvilken betydning vil det få for et fremtidigt Tingbjerg?
Direktør i fsb, Pia Nielsen, taler om byudviklingsplanen på konferencen "Alment boligbyggeri i København 2019-2029" den 24. oktober 2018. Læs hele programmet for konferencen her.