PFA Ejendomme sælger en 6.000 kvm kontorejendom på Olof Palmes Alle i det nordlige Aarhus til Bygningsstyrelsen, som står for driften af statens ejendomme.
Prisen er 138 millioner kr for ejendommen, svarende til 22.000 kr per kvm.
Ejendommen har siden sin opførelse i 2018 været domicil for Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Patientklager.
PFA Ejendomme ville udleje 700 kvm, der er blevet tomme, til en privat lejer, men det ønsker staten ikke.
Derfor købes ejendommen.
Som der skrives i indstillingen til Folketinget:
"En privat lejer vil medføre udfordringer for de 2 styrelser i form af investeringer i fælles indgang, fællesarealer og brand, som vil medføre uhensigtsmæssige forhold angående sikkerhed og diskretion særligt for Styrelsen for Patientklager."
"De 2 styrelser har ingen aktuelle flytteplaner og ser positivt på en overgang til statsligt ejerskab. Ingen af brugerne har ønske om arealudvidelse på nuværende tidspunkt, så ejendommen erhverves med tomgang på 700 kvm."
Bygningsstyrelsen vurderer, at købsprisen på 22.000 kr per kvm er "et attraktivt alternativ til et nybyggeri af tilsvarende kvalitet og placering, da omkostninger til nybyggeri er ca. det dobbelte."
Se mere HER.
