Formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har indset, at hun ikke kan forene livet på Christiansborg med sin tegnestue, som nu er lukket.
Folketingspolitiker og formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har lukket enkeltmandsvirksomheden Vermund Gere Arkitekter MAA, skriver Finans.
Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud underlagt BR18. Konferencen afholdes den 25. marts 2021.
- Oprindeligt var min tanke, at jeg skulle beholde firmaet og arbejde som arkitekt ved siden af politikerlivet. Men det kan ikke lade sig gøre, siger hun til Finans.
Ifølge Finans blev Pernille Vermund uddannet arkitekt i 2001. Hun valgte 5 år senere at etablere sin egen tegnestue med sin nu forhenværende mand Johnny Gere. Han kører sin egen arkitektvirksomhed, Arkitekt Johnny Gere, videre, fremgår det af cvr-registret.