Et 12.200 kvm stort boligbyggeri, der er opført af NCC og er tegnet af Henning Larsen Architects er blevet certificeret med DGNB Guld.
PensionDanmarks byggeri Pollux på Islands Brygge i København fik onsdag den 2. oktober 2019 tildelt DGNB Guld af direktør i Green Building Council, Mette Qvist.
- Pollux bliver endnu et attraktivt PensionDanmark-byggeri, hvor beboerne ikke alene kan glæde sig over kvaliteten i både bolig, nærmiljø og de tilhørende lave vedligeholdelsesudgifter, men samtidig kan nyde kvalitetsboligen med god samvittighed over dens meget høje standarder for bæredygtighed. Det bidrager i fællesskab til at gøre det til en god og langsigtet investering for både den enkelte boligejer og dermed også for PensionDanmarks medlemmer, siger ejendomsdirektør i PensionDanmark Marius Møller.
NB! Genbrug i byggeri og ejendom. Kurset afholdes d. 12. november 2019.
DGNB har blandt andet fremhævet den miljømæssige indvending og holdbarhed af materialer i en ejendom delvist bygget af kvalitetsmærkede genbrugsmursten. Men også bygningens robusthed og kvaliteten af udearealer og adgangen til disse er blandt punkter til fremhævelse.
Pollux’ 70 boliger er en del af de over 500 bæredygtige boliger, som PensionDanmark opfører på HavneBryggen. Ligesom PensionDanmarks første 3 andre boligprojekter på HavneBryggen, Castor og Polaris, er Pollux opført direkte mod havnefronten, så de kommende beboere får udsigt over vandet fra lejligheder, altaner og tagterrasser. Der er let adgang til havnebade, indkøb og metro-station.
De første beboere flyttede ind i september 2018, men der er stadig ledige lejligheder i bygningen.
Fakta om Pollux
- Beliggenhed: Islands Brygge 100-118
- Samlet areal: 12.200 kvm
- Antal boliger: 70
- Indflytning: Den 1. september 2018
- Totalentreprenør: NCC
- Arkitekter: Henning Larsen Architecs