Patrizia har på vegne af Tysklands største pensionsselskab købt et 8.700 kvm stort boligprojekt med 136 lejligheder fordelt på 6 bygninger i Aarhus.
Patrizia har købt boligprojektet i Aarhus i fællesskab med Universal-Investment på vegne af of pensionskassen Bayerische Versorgungskammer (BVK). Projektet er erhvervet i en off-market transaktion fra et konsortium af private investorer.
Patrizia ønsker ikke at oplyse, hvor meget ejendommen er købt for, men med købet forvalter Patrizia nu ejendomme i Danmark for 10,5 milliarder kr.
Patrizia ønsker ikke at oplyse, hvor meget ejendommen er købt for, men med købet forvalter Patrizia nu ejendomme i Danmark for 10,5 milliarder kr.
Boligprojektet, der er under opførelse af totalentreprenøren Raundahl & Moesby, består af et boligareal på cirka 8.700 kvm fordelt på 6 bygninger samt 38 parkeringspladser i kælderen. Projektet kommer til at indeholde et mix af 1- til 4-værelses lejligheder med en gennemsnitlig størrelse på 64 kvm. Projektet forventes at blive færdiggjort i faser fra 2019 til 2020.
Projektet ligger på Saltholmsgade i det centrale Aarhus, ved siden af Botanisk Have og Den Gamle By samt tæt på centrum, lokale butikker, kulturinstitutioner og åen.
NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 27. november 2019.
Denne investering er en sjælden mulighed for at købe et turnkey projekt off-market i et velbeliggende og veletableret boligområde i Aarhus. Der er pt. et begrænset udbud af nye boliger med den rette størrelse i de mest populære dele af Aarhus. Derfor forventer vi, at dette projekt, som er af høj kvalitet, kommer til at nyde godt af den stærke, langsigtede efterspørgsel i markedet, siger Nicolai Sehestedt Dalsgaard, Associate Director Transactions i Patrizia Denmark.
Patrizias aktiviteter inkluderer opkøb, administration, repositionering og salg af bolig- og erhvervsejendomme via egne licenserede investeringsplatforme. Patrizia forvalter ejendomsaktiver for mere end 300 milliarder kr., primært som porteføljemanager for forsikringsselskaber, pensionsfonde, uafhængige fonde, opsparinger, andelskasser og som medinvestor.