Pensionskassen P+ investerer 1 milliard i den amerkanske investeringsbank Morgan Stanleys nye ejendomsfond, der bliver på 26 milliarder.
North Haven Real Estate Fund er den 4. ejendomsfond fra Morgan Stanley på 10 år som P+ går med i.
Ligesom de tidligere fonde vil den nye fond investere bredt geografisk og på tværs af ejendomstyper, såsom bolig- og logistikejendomme.
- Morgan Stanley har gennem flere fonde vist, at de med en diversificeret tilgang kan skabe attraktive afkast, siger Michael Dalsgaard, chef for alternative investeringer i P+.
- Ejendomsmarkedet har været præget af højere finansieringsomkostninger og færre handler. Det har åbnet attraktive muligheder for investorer med ny kapital.
