Foråret 2022 byder på 2 Scandic hotelåbninger i hjertet af København. Kædens markante vækstrejse fortsætter, og de udvider nu deres kapacitet med over 700 værelser i København. Endnu flere hotelåbninger er i støbeskeen.
Kontakt
Scandic
Distriktsdirektør
Jesper Buus
E: jesper.buus@scandichotel.com
Den 1. marts 2022 slår Scandic Spectrum dørene op på Kalvebod Brygge, og den 1. april åbner Scandic Nørreport lige ved metroen. Begge hoteller bliver både Svanemærket og DGNB certificeret.
De nye hoteller kommer til at betyde en større intern rokade i Scandic, og det giver nye muligheder for flere af kædens direktører, afdelingsledere og ansatte.
- Dette går fint hånd i hånd med vores politik om at udvikle vores personale og give nye spændende udfordringer til dem, der måtte ønske det, udtaler distriksdirektør i Scandic Jesper Buus.
Kirsten Glente Grindsted bliver direktør for Scandic Spectrum og siger dermed farvel til Scandic Copenhagen, hvor hun siden 2009 har bestredet samme stilling.
Udvikling af ferieparker og sommerhuse - nye regler, investeringer og byggeri. Konferencen afholdes den 21. september 2021.
Peter Kjerkegaard, der igennem de sidste 3 år har været direktør for Sluseholmen, overtager roret på Scandic Copenhagen fra Kirsten Glente Grindsted.
Jacob Brammer siger i den forbindelse farvel som sin stilling som direktør for Scandic Front igennem snart 8 år for at overtage Scandic Sluseholmen.
Marlene Frez udnævnes som konstitueret direktør for Scandic Front sideløbende med Marlenes nuværende job som direktør på Scandic Webers.
Sidst men ikke mindst udnævnes Mads Brockmann-Petersen som Cluster General Manager for Scandic Palace og Scandic Nørreport.