”Forestil dig, du køber en bolig i dag. Hvad tror du, den er værd om et år?”
Det spørgsmål har ejendomsmæglerkæden Home sammen med analysevirksomheden YouGov stillet godt 2.000 danskere i det kvartalsvise Home køber- og sælgerbarometer. Svaret afhænger af, hvor tæt på boligmarkedet du er, lyder konklusionen.
Den nye måling tyder nemlig på, at købere og sælgere med aktuelle boligplaner i højere grad end danskerne som helhed forventer, at en bolig købt nu er mere værd om et år.
Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 23. februar 2023.
Ifølge målingen mener 16 procent af danskerne, at boligkøbet er ”mere værd eller noget mere værd” om et år. 24 procent af boligsælgerne vurderer det samme, og køberne topper med 28 procent.
Mere ens er synet på, om boligen er ”mindre værd eller noget mindre værd” om et år. Her forventer 27 procent af danskerne et dyk i priserne, mens 23 procent af sælgerne og køberne også ser lavere priser.
Cirka hver 7. dansker har ifølge undersøgelsen planer om at købe bolig i 1. halvår af 2023, hvoraf mange også skal sælge deres hjem. I 2022 oplevede boligmarkedet det oplevet største prisfald i 10 år.
Ejendomsmarkedet i inflationstiden: aktuelle udfordringer for ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 2. marts 2023.
- Det kan virke overraskende, at købere og sælgere ser mere positivt på priserne end danskerne. En oplagt forklaring er, at de 2 grupper har en anden "tro" på boligmarkedet, fordi de "står midt i det" med konkrete behov for at få købt og solgt. Mange sælgere er også købere. Køberne ser måske muligheder for at gøre en god handel på markedet, som det er nu, siger talsperson og senior kommunikationskonsulent Michael Dalsager i Home.
- For den almindelige dansker er boligmarkedet mere på afstand og noget, man læser og hører om i medierne, og her har de pessimistiske historier fyldt mere end de positive, uddyber han.
Trends: Luksus, servicerede boliger, bofællesskaber, senior- og share boliger. Konferencen afholdes den 13. april 2023.
Cirka hver 3. dansker, sælger og køber forventer ifølge målingen, at boligen omtrent holder værdien. Det betyder samlet set, at 50 procent af danskerne forventer cirka samme pris eller en højere pris om et år. Det samme gør 60 procent af sælgerne og 59 procent af køberne.
Cirka hver 5. "ved ikke", hvad prisen er om et år – uanset om det er danskerne, sælgerne eller køberne.
Husene oplevede på landsplan et prisfald på 6 procent i 2022 ifølge Boligsidens markedsindeks. Den nye måling viser, at det kun er knap hver 10. dansker, der forventer prisfald på 5 procent eller mere det kommende år.