Færre mennesker har deres daglige gang i bymidter og sammen med nethandel betyder det at butikker lukker. Realdania og Kalundborg vil med en ny model få boliger ind i de tomme lokaler.
I processen vil man undersøge, hvordan man på en god måde kan transformere erhvervslokaler i stueetagen til boliger. Projektet, som er støttet af Realdanias Bymidtepulje, skal inspirere andre til, hvordan boliger i stueetager kan styrke livet i bymidterne.
Hvad
Bygningen på Klostertorvet har været lejet af Kalundborg Kommune til bibliotek. Kommunen indretter et nyt bibliotek og kulturhus på havnefronten og stueetagen skal i stedet ombygges til 15 almene boliger.
Det er MNV Bolig der ejer bygningen, som administreres af Domea.
- Vi forventer at begynde ombygningen primo 2028, når kommunen forlader bygningen, siger Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef i Domea.
Hvem
Det er Domea, MNV Bolig og Kalundborg Kommune, som står bag projektet, der har fået 4 millioner kr i støtte fra Realdania.
Hvem er MNV
MNV Bolig er en almen boligorganisation med 2.000 familie-, ældre- og plejeboliger i Midt-, Nord- og Vestsjælland. MNV Bolig har 30 afdelinger, som administreres af DOMEA, der administrerer 95.000 boliger fordelt over hele landet og i Grønland.
Udvikling af byen Kalundborg
De massive erhvervsinvesteringer i Kalundborg på 95 millioner betyder at byens kultur, bycentrum og bolig-områder skal udvikles. Det afholder Byens Ejendom en konference om, se den her.
