Odense har fået 14.000 nye borgere på 10 år, og prognoserne peger på 16.000 ekstra indbyggere de kommende år. Samtidig er boligbyggeriet bremset op, og der bliver igen opført færre boliger, end byen har behov for.
Der blev igangsat betydeligt boligbyggeri frem mod 2022, men siden da er andelen af boligbyggeri under opførelse i Odense faldet med 80%.
I 2025 blev der igangsat boligbyggeri svarende på 234.000 kvm, hvilket er det laveste niveau siden 2013.
- Odense er et interessant eksempel på en by i udvikling: Efterspørgslen på lejeboliger drives ikke længere kun af studerende og unge. Vi ser i stigende grad også en efterspørgsel hos de øvrige befolkningsgrupper på større lejeboliger og rækkehuse, siger Martin Pedersen, Director hos Colliers Fyn.
- Renteudviklingen og stigende priser på byggematerialer er blandt de afgørende faktorer, og lige nu oplever vi en længere periode med for lav byggeaktivitet.
Udviklingen ses ikke kun i de boligprojekter, der bliver sat i gang – også det færdiggjorte boligbyggeri er faldet markant:
Fra 2023 til udgangen af 2025 faldt andelen af fuldført boligbyggeri målt på kvadratmeter i Odense med 42%.
- Mange projekter blev sat på pause, fordi økonomien i nybyggeri ganske enkelt ikke hang sammen. Men selv hvis vilkårene forbedres nu, vil der stadig opstå et vakuum i markedet, fordi de projekter, der besluttes i dag, først står færdige om flere år.
Byudvikling af Odense
Odense - de store projekter, er en konference om byudviklingen af byen, se den HER.
