Der skal bygges et nyt dag- og botilbud til autister i Odense. Det samlede byggeri er på 4.100 kvm for botilbuddet, dagtilbuddet og servicedelen tilsammen og vil som udgangspunkt være et barmarksprojekt i det åbne land.
Kontakt
Odense Kommune
Kontaktperson: Naheeb Bawar
E-mail: nabaw@odense.dk
Arealer er fordelt med boligareal på 2.300 kvm, serviceareal 500 kvm og erhvervsareal 1.300 kvm.
Matriklen til byggeriet vil være på 27.000 kvm, da udearealer er en afgørende faktor for autister. Autister har bl.a. brug for cykelstier, bakker, beplantning og afskærmede kroge, uden at komme ud fra matriklen.
Projektet skal opføres i 1-plans byggeri.
Projektet skal minimum DGNB-certificeres til sølv.
I Odense Kommune vil der i 2025 mangle 25-30 botilbud- og dagtilbudspladser til borgere med autisme, og derfor sættes projektet i gang.
Rådgiver søges
Kommunen søger nu en rådgiver der vil stå for projektet:
Bygherrerådgivningsaftalen vedrører levering af teknisk rådgivning og bistand i form af bygherrerådgivning.
Projektet skal udføres i totalentreprise baseret på et byggeprogram.