Fremover skal byggejord dokumenteres både på byggepladsen og hos modtager. Det skal hindre snyd med forurenet byggejord.
Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har afsat 17 millioner kr til en ny IT-registrering.
I dag får kommunen besked om, at jorden bliver kørt bort, og forureningsniveau, men ikke hvor den ender. Og det gør modtager-kommunen heller ikke.
Fremover skal det dokumenteres og anmeldes hvor jorden lander, også til den kommune som modtager jorden.
- Det skal gøres så tæt på umuligt at snyde, lave dokumentfalsk, finde huller i systemet og ødelægge vores natur og miljø med forurenet jord, siger miljøminister Magnus Heunicke til dr.dk.