Danmark har 60.000 kommunale bygninger fordelt på 31 millioner kvm - og 1,3 milliarder kvm kommunalt-ejede grundarealer. Kommunale ejendomme står foran investeringer på mere end 100 milliarder kr i de kommende år og et nyt EU-direktiv kræver renovering af 3,9 millioner kvm.
En ny konference om kommunale ejendomme afdækker udfordringer, investerringer og løsninger til den nye virkelighed: Kommunerne har mange bygninger, som ikke længere er effektive at drive eller er umoderne.
Der bruges årligt 15 miliarder i vedligeholdelse - uden penge til driftsoptimering og udvikling: Personale og brugere har større krav end tidligere til kvalitet og indretning.
Der kommer nu et nyt EU-direktiv fra slut-2025, der stiller skrappe krav om energirenovering af alle kommueners bygninger.
Kommunerne er bundet af anlægslofter, men der bliver nu åbnet op for nye finansieringsmuligheder, både generelle og til specifikke opgaver.
Konferencen ser også på begrænsninger og løsningsmodeller for de kommunnale ejendomme - hvad må man indenfor kommunalfuldmagten. Hvad kan der hekses med af modeller. Finansiering fra Kommunekredit, pensionskasser og ivestorer. Samarbejde mellem private aktører og kommuner - offentlig privat partnerskab eller fælles udviklingsselskaber.
Grunde
Kommuner ejer 1,3 milliarder kvm grundarealer, opkøbt i 60erne og 70erne med henblik på byudvikling. Det skete med støtte fra den statslige Jordfordelingsfond, som eksisterede fra 1960-2007.
Langt hovedparten af arealerne ligger hen og er ikke en del af kommunernes udvikling, da kommuner ikke selv må være projektudviklere.
Da kommunerne ikke betaler ejendomsskat optræder de ikke som udgifter i budgetterne, så ofte ved politikerne ikke hvor meget jord de ejer.
Hvordan kan disse arealer komme i spil.
Det ser konferencen på, se den HER.
