Nyt bygningsdirektiv fra EU vil stramme kravene til blandt andet energimærkerne. Godt med høje ambitioner, men vigtigt også at have blik for at skabe bedre muligheder for de grønne investeringer, lyder det fra EjendomDanmark.

EU arbejder på en revision af det såkaldte bygningsdirektiv - altså det direktiv, der udstikker rammerne for krav til bygninger, energimærkning, energieffektivisering og meget andet.

Hos EjendomDanmark ses der positivt på, at EU også har fokus på at skabe bedre muligheder for de grønne investeringer.

- Direktivet stiller større og mere håndfaste energikrav til bygninger, mens man samtidig har fået et stærkere fokus på, at medlemslandene skal hjælpe udviklingen på vej. Den kobling er fuldstændig afgørende, siger seniorrådgiver Morten Jarlbæk Pedersen, EjendomDanmark.

RADON - sikring, kontrol, lovkrav og udbedring. Kurset afholdes den 3. februar 2022.

Direktivets erklærede mål er at sikre, at alle bygninger i EU - med undtagelse af visse historiske bygninger, midlertidige bygninger med mere - er klimaneutrale i 2050.

I direktivforslaget udstikker man retningen for at nå det mål, og det gør man blandt andet med krav om, at alle bygninger skal være energimærke E i 2033, ligesom der stilles højere krav til, at medlemslandene skal fremme energiforbedrende investeringer.

Mange af barriererne for flere investeringer i grønne bygninger skyldes dog reguleringen, da det ofte er både svært, bureaukratisk og langvarigt at sætte de grønne projekter i gang, lyder det fra EjendomDanmark.

Sådan bliver moms og ny skat for ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 15. september 2022.

- De høje ambitioner skal følges af konkrete krav til medlemslandene for at sikre bedre muligheder for grønne investeringer. Planer er fine og nødvendige, da de giver noget at sigte efter, men direktivet er ikke helt så entydigt i kravene til, hvordan medlemslandene skal gøre det muligt, siger Morten Jarlbæk Pedersen.

EjendomDanmark tager dermed vel imod direktivforslaget, men det er heller ikke uden knaster, der skal høvles af, inden det vedtages. Eksempelvis har EjendomDanmark påpeget:

• at der skal arbejdes med direktivets tidshorisont for, hvornår bygninger skal leve op til kravene, så denne tidshorisont bedre afspejler de faktiske muligheder og arbejdsforhold i ejendomsbranchen
• at det er afgørende, at man har et skarpt blik for de administrative byrder, som direktivet vil medføre - både nu og i implementeringen.
• at direktivet helt overser, at investeringer i bygninger og ejendomme også har en grøn betydning i bredere forstand end kun energi - f.eks. affaldssortering og klimatilpasning.
• at nogle af de stillede krav risikerer at være voldsomt omkostningstunge og samtidig spænde ben for mere effektive investeringer.

På nuværende tidspunkt har Europa-Kommissionen fremlagt et forslag til et revideret bygningsdirektiv. Direktivet er således ikke vedtaget endnu, og nu forestår forhandlingerne mellem EU's medlemslande og i Europa-Parlamentet, inden direktivet kan vedtages.

Direktivet er ret afgørende for ejendomsbranchen, da det udstikker de overordnede rammer for energieffektiviseringsindsatsen og definerer forpligtelser for både medlemslande og virksomheder på dette felt. EjendomDanmark følger derfor arbejdet med direktivet tæt for at sikre, at krav og muligheder følges ad.