Nykøbing F. Sygehus kan nu løfte sløret for, hvordan den kommende udvidelse til 228 millioner kr kommer til at se ud, og fortælle om planer for en ny hovedindgang til 14 millioner, som skal forbedrer venteforholdene for patienterne markant.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Region Sjælland
T: 70 15 50 00
E: regionsjaelland@regionsjaelland.dk
Send artiklen til en ven
Nykøbing F. Sygehus udvides i de kommende år for 228 millioner kroner. De nye rammer skal i stueplan rumme intensivafdeling og akutfunktioner, og får direkte forbindelse til den eksisterende Akutmodtagelse via en korridor.
På 1. etage indrettes et standard sengeafsnit, mens 2. etage er et såkaldt ’råhus’ med mulighed for senere indretning af sengeafsnit. Byggeriet er desuden konstrueret således, at det er muligt at bygge yderligere én etage ovenpå.
Foruden den store udvidelse har Region Sjællands forretningsudvalg har afsat 14 millioner kr til en ny hovedindgang på Nykøbing F. Sygehus og til ombygning af det gamle køkken til kontorer.
Den ny hovedindgang bliver en markant indgang tilpasset den eksisterende arkitektur. Hovedindgangen synliggør information, kiosk og café, og forbedrer venteforholdene for patienter væsentligt.
Nykøbing F. Sygehus er i rivende udvikling. Den professionalisme, det potentiale og engagement som sygehuset rummer, skal gerne afspejles i arkitekturen. Den nye hovedindgang er en tiltrængt ansigtsløftning, som sammen med den kommende udbygning for 228 millioner kroner, skal være med til at tegne Nykøbing F. Sygehus som et moderne akutsygehus, siger Arne Cyron, som glæder sig over, at Regionsrådet prioriterer udviklingen af Nykøbing F. Sygehus.
Jeg er meget taknemmelig over at Regionsrådet først bevilliger 228 millioner kroner til en markant udvidelse af vores sygehus, og derefter afsætter yderligere 14 millioner kroner til ombygning og etablering af ny hovedindgang. Med disse bevillinger viser Regionsrådet, at Nykøbing F. Sygehus tilhører fremtiden, slutter en glad sygehusdirektør.
NB! ByensEjendom afholder konferencen: Hospitalsudvikling i København for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 25. august 2014.
NB! ByensEjendom afholder konferencen: Udvikling af Hillerød Hospital til 3,8 milliarder. Konferencen afholdes d. 22. september 2014
