Børne- og Undervisningsministeriet giver fra 1. august grønt lys til, at der må være op til 30 elever i hver klasse, og det øger risikoen for at blive smittet. Udluftning og bedre ventilation nedsætter smitterisikoen.
Kontakt
Rambøll
Chefrådgiver
Niels Skals
T: +45 5161 4396
For første gang siden coronakrisen må der nu igen være op til 30 elever i hver klasse, ifølge Børne- og Undervisningsministeriets nye retningslinjer, som giver skolerne mulighed for at fravige 1 meters kravet. Det øger risikoen for smittespredning, at eleverne sidder tættere og befinder sig i samme rum.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet kan ventilation og udluftning mindske smitterisikoen. Indeklimaekspert hos Rambøll, Niels Skals ser et akut behov for at forbedre indeklimaet.
Fremtidens corona-krav til ejendomme og nybyggeri. Konferencen afholdes den 21. september 2020.
- 9 ud af 10 skoler er bygget før 1970, hvor der ikke var krav om ventilation og pladsen i mange klasser er trang. Og det er ikke de bedste rammer for en pandemi, hvor vi har lært at afstand er vigtigt, siger biolog og indeklimaekspert Niels Skals fra Rambøll.
- Det er vigtigt, at man på skolerne bliver endnu bedre til systematisk at lufte ud og holde fast i de gode rutiner for god hygiejne, som der allerede er indarbejdet. Men det er også vigtigt, at kommunerne tager højde for den nye virkelighed, når de renoverer og bygger nye skoler. Det kan de gøre ved at indtænke teknologiske løsninger i bygningerne som eksempelvis måling af luftkvalitet og mekanisk ventilation, siger indeklimaekspert Niels Skals fra Rambøll.
Sikring af ejendomme -virus, terror, indbrud. Konferencen afholdes den 10. september 2020.
En undersøgelse fra YouGov, foretaget for ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomheden Rambøll viser, at de nye regler skaber høj grad af utryghed hos mange forældre.
- 82 procent af de adspurgte 1.012 forældre er bekymrede for, at deres barn bliver smittet med corona efter sommerferien, hvor skolerne kan fravige kravet om 1 meters afstand i klassen (i meget høj grad/i høj grad/i nogen grad/i mindre grad), mens blot 16 procent af alle adspurgte forældre svarer, at de slet ikke er bekymrede, siger indeklimaekspert hos Rambøll, Niels Skals.