En ny SBi-anvisning skal gøre det lettere for byggebranchen at dokumentere bygningers klimapåvirkning, efter at Bygningsreglementet nu kræver, at langt flere bygninger regner på deres samlede klimaaftryk. Vejledningen lanceres ved et gratis online-event 25. august.
Kontakt
Kai Kanafani
Institut for Byggeri, By & Miljø
Aalborg Universitet
kak@build.aau.dk
og
Christina Hvid
Molio
chv@molio.dk
Send artiklen til en ven
Se mere HER.
Baggrund
Kravet om en livscyklusvurdering (Læs: Beregning af en bygnings samlede klimapåvirkning gennem hele dens levetid, fra materialer til nedrivning) omfatter i dag langt flere byggerier end tidligere. Og kravene ventes skærpet yderligere med en revision af reglementet i 2027-2028. Se kursus om et nyt Bygningsreglement 2027 her.
Uens
Problemet i dag er, at beregningerne udføres uensartet. Der er flere fagligheder og forskellige datakilder i spil, og det giver risiko for fejl og usikkerhed - især ved renoveringer og ombygninger, hvor der endnu ikke stilles krav om beregningen.
- Der er brug for sammenlignelige og valide data på tværs af projekter og aktører, som kan skabe en ensartet og transparent praksis for, hvordan man udfører klimaberegninger i byggebranchen, siger lektor Kai Kanafani fra Aalborg Universitet, der har været med til at udarbejde anvisningen.
Hvad
Anvisningen vejleder om dokumentation, kvalitetssikring af beregninger, og hvordan klimaberegninger kan indgå i alle projektets faser. Den er tænkt som et opslagsværk, fagfolk kan bruge til at tolke reglementets krav, når der regnes på nye bygninger og tilbygninger.
Hvem
Aktørerne bag anvisningen er:
* Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet.
* Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri, med Klaus Kellermann, bæredygtighedschef i Bygherreforeningen.
* Molio.
