Med nye regler er der nu mulighed for at sætte byggeriet af almene boliger i København kraftigt i vejret. Der er også fokus på igen at sætte gang i byggeriet af andelsboliger.
Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Enhedslisten indgået en aftale, der styrker mulighederne for at opføre almene boliger. Med aftalen hæves maksimumbeløbet og der skabes bedre muligheder for at bygge almene boliger gennem Fonden for blandede byer.
Det gør det muligt at gennemføre almene projekter i områder, hvor grund- og byggeomkostningerne ellers har været for høje. Stigende byggeomkostninger og høje grundpriser har gjort det svært at bygge boliger inden for det maksimumbeløb, som er sat for at bevare en lav husleje.
I hovedstadsområdet og Aarhus bliver det muligt at forhøje maksimumbeløbet med op til 20 procent. Aftalen forventes samlet set at understøtte etableringen af ca. 10.000 nye almene boliger i København og på Frederiksberg. På landsplan bliver det til 20.000–25.000 nye boliger.
Ordningen gælder følgende 17 kommuner i hovedstadsområdet: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.
Flere andelsboliger?
I København overvejer man også lægge byggeriet af andelsboliger i alment regi. Der er en "mulighed er at indtænke andelsboliger i alment regi som fortætningsprojekter, ligesom kommunens mulighed for at stille garanti for lån til byggeriet kan benyttes" står det i en indstilling til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg fra 15. december 202), der foreslår en analyse af, hvordan nye andelsboliger kan fremmes i alment regi.
I sommeren 2025 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de almene boligorganisationer, andelsboligsektoren, bank- og finanssektoren samt private udviklere om fremme af andelsboliger i alment regi.
Hør mere om de nye tiltag for almene- og andelsboliger på konferencen om "Boligudvikling i København - prisvækst, nye områder, aktører", hvor adm. direktør Jens Elmelund, KAB vurderer de praktiske muligheder for at sætte byggeriet af almene- og andelsboliger i København op i gær. Se programmet nedenfor:
