For at bane vej for flere almene boliger i København og 17 andre højprisområder hæves maksimumsbeløbet med yderligere 10 %, oven i de 20 % som allerede er aftalt.
Folketinget 2. behandler den 25. august et lovforslag som giver kommuner i København og 17 andre højpris-kommuner mulighed for at overskride maksimumsbeløbet, som sætter den øvre grænse for, hvad det må koste at opføre almene boliger.
Loven vil gøre det lettere at opføre almene boliger i kommuner, hvor høje grund- og byggeomkostninger ellers gør det vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen.
Maksimumsbeløbet sætter den øvre grænse for grund- og byggeomkostninger for alment boligbyggeri. Beløbet reguleres 4 gange årligt og er differentieret efter boligtype og kommune.
- Der er tale om et markant løft, der giver kommunerne og almene boligorganisationer bedre mulighed for at bygge langt flere boliger, siger Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark.
De dyre
Kommunerne i højpris-ordningen er:
København,
Frederiksberg,
Ballerup,
Brøndby,
Dragør,
Gentofte,
Gladsaxe,
Glostrup,
Herlev,
Albertslund,
Hvidovre,
Lyngby-Taarbæk,
Rødovre,
Ishøj,
Tårnby,
Vallensbæk,
Rudersdal,
Aarhus.
Udvikling af almene boliger
Der afholdes den 28. oktober en konference om udvikling af almene boliger og af andelsboliger - og om de nye regler. Se program, talere og deltagere HER.
