Ny lov den 12. oktober om hvilke byggeprojekter der kan få strøm

Den 12. oktober kommer den nye el-lov, der bestemmer hvikle byggeprojekter der kan få strøm. Den omhandler "Prioritering af kapacitet i elnettet og hensigtsmæssig tilslutning til elnettet."

Kontakt

Folketinget

folketinget@ft.dk

Send artiklen til en ven

Den ændrede lov om energiforsyning giver som noget helt ny politikerne ret til beslutte hvilke virksomheder eller områder der kan få strøm og hvornår. Hidtil har det været baseret på hvor man stod i køen for at få strøm i de forskellige egne af ladnet, altså et objektivt kriterium.

Der står for øjeblikket projekter i kø, som skal bruge 8 gange Danmarks nuværende el-produktion. Det er den største kø der findes i Europa.

Det har været nødvendigt med et politisk indgreb, fordi det statslige Energinet slet ikke har forudset udviklingen og dermed ikke fået statsbevillinger og nødvendig fast-track-aftaler for alle de offentlige tilladelser, som tager årevis at få på plads. Direktøren Thomas Egebo er derfor blevet fyret.

Skift

Det ubehagelige for byggeprojekter i den nye lov er dog, at skiftende politiske vinde og ministre kan beslutte hvilke projekter der pludselig ikke skal have strøm - også selvom man er blevet lovet det.

Og det er gift for store byggeprojekter, der jo udvikles over flere år.

Loven

I den nye lov står der i paragraf 24:
"Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kollektive elforsyningsvirksomheders prioritering af anmodninger om tilslutning til det kollektive el-forsyningsnet, herunder om netvenlighed og om ansøgeres oplysninger og dokumentation til brug for administrationen af prioriteringen, samt om disponering af tildelt kapacitet i det kollektive elforsyningsnet."

"Ministeren kan endvidere fastsætte regler om afslag på anmodninger om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet."

OG
"Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder, der meddeler afslag på anmodning om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet, skal give oplysninger om foranstaltninger, der vil kunne forbedre et projekts muligheder for at
opnå nettilslutning."

Se lovforslaget, som træder i kraft 12. oktober, HER.

09.30	Velkomst
09.35	Nye regler betyder gennembrud for opsætning af solceller på bygninger Stramme regler har hidtil stået i vejen for at sætte solceller op på egne tage i kommuner og regioner. Med den nye 'Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025', som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet præsenterede i oktober 2025 skal offentlige institutioner i regioner og kommuner kunne opstille solcelle- og batterianlæg til eget forbrug uden at oprette særskilte selskaber fra 2026. Aftalen gælder fortsat under den nye regering i 2026 og skal implementeres i 2026, 2027 og 2028. Hvordan implementeres aftalen? Hvad er allerede besluttet, hvad implementeres i den kommende tid og hvad må vente længere? Hvordan forholder aftalen sig til EU direktivet Energy Performance of Buildings Directive, EPBD? Også det nye bygningsreglement, BR27 sætter fokus på installering af solcelleanlæg. Hvad har vi at vente fra den kant?
10.00	Undgå fejl ved projektering og dokumentation: Gør bygningen "solparat" Solcelleanlæg etableres i flere tilfælde uden tilstrækkelig dokumentation for fastgørelse, fugt og belastninger. Konsekvensen kan blive utætheder, deformationer og i værste fald anlæg, der river sig løs og bliver til fare for omgivelserne. Derfor skal solceller på tage projekteres og dokumenteres som en del af selve bygningen — også for brand, fugt og statik. Hvordan gør man nye bygninger "solparate"? Hvordan fører man sig forsvarligt frem med at etablere solceller på eksisterende bygninger?
10.25	Kunstig intelligens koblet til solceller Kunstig intelligens, AI har gjort sin indtræden på solcelleanlægsområdet, og kan bl.a. bruges til at styre og optimere solcelleanlæg ved automatisk at analysere elpriser, vejrudsigter og bygningens strømforbrug.
10.50	Kaffepause
11.20	Rentabilitet Hvad gør solcelleprojekter rentable og hvad gør dem urentable? Hvilken strategi skal man vælge, når man planlægger at opsætte solcellanlæg ved nybyggeri eller på en eksisterende bygning. Hvordan tjener man / sparer flest penge ved opsætning af et solcelleanlæg? Kan det betale sig at sælge overskudsstrømmen? Totaløkonomiske løsninger. Life Cycle Cost calculation, LCC. Konkrete eksempler.
11.45	Solceller på kommuners og regioners tage Senest om 2 år skal EUs nye bygningskrav være implementeret i Danmark, og allerede fra 1. januar 2027 skal medlemslandene støtte installation af solcelleanlæg på alle nye offentlige bygninger samt nye erhvervsbygninger på mere end 250 kvm. Hvor stort er potentialet? Fremgangsmåde og kommende udbud.
12.10	Organiske solceller skal blive en del af arkitekturen Solceller behøver ikke ligne solceller. Det er visionen bag den nye virksomhed LayersTech, som udspringer af forskningen i organiske solceller ved Syddansk Universitet, SDU. Virksomheden udvikler avancerede lag- og folieteknologier, der kan gøre fremtidens solceller både mere holdbare, mere fleksible og lettere at integrere i bygninger, facader og byrum. Organiske solceller give mulighed for at tænke energi ind i overflader, som allerede findes. På den måde kan de potentielt producere energi uden nødvendigvis at beslaglægge nye arealer.
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

09.30

Velkomst

09.35

Nye regler betyder gennembrud for opsætning af solceller på bygninger

Stramme regler har hidtil stået i vejen for at sætte solceller op på egne tage i kommuner og regioner. Med den nye 'Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025', som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet præsenterede i oktober 2025 skal offentlige institutioner i regioner og kommuner kunne opstille solcelle- og batterianlæg til eget forbrug uden at oprette særskilte selskaber fra 2026. Aftalen gælder fortsat under den nye regering i 2026 og skal implementeres i 2026, 2027 og 2028.

Hvordan implementeres aftalen? Hvad er allerede besluttet, hvad implementeres i den kommende tid og hvad må vente længere?
Hvordan forholder aftalen sig til EU direktivet Energy Performance of Buildings Directive, EPBD?

Også det nye bygningsreglement, BR27 sætter fokus på installering af solcelleanlæg. Hvad har vi at vente fra den kant?

10.00

Undgå fejl ved projektering og dokumentation: Gør bygningen "solparat"

Solcelleanlæg etableres i flere tilfælde uden tilstrækkelig dokumentation for fastgørelse, fugt og belastninger. Konsekvensen kan blive utætheder, deformationer og i værste fald anlæg, der river sig løs og bliver til fare for omgivelserne. Derfor skal solceller på tage projekteres og dokumenteres som en del af selve bygningen — også for brand, fugt og statik. Hvordan gør man nye bygninger "solparate"? Hvordan fører man sig forsvarligt frem med at etablere solceller på eksisterende bygninger?

10.25

Kunstig intelligens koblet til solceller

Kunstig intelligens, AI har gjort sin indtræden på solcelleanlægsområdet, og kan bl.a. bruges til at styre og optimere solcelleanlæg ved automatisk at analysere elpriser, vejrudsigter og bygningens strømforbrug.

10.50

Kaffepause

11.20

Rentabilitet

Hvad gør solcelleprojekter rentable og hvad gør dem urentable? Hvilken strategi skal man vælge, når man planlægger at opsætte solcellanlæg ved nybyggeri eller på en eksisterende bygning. Hvordan tjener man / sparer flest penge ved opsætning af et solcelleanlæg? Kan det betale sig at sælge overskudsstrømmen? Totaløkonomiske løsninger. Life Cycle Cost calculation, LCC. Konkrete eksempler.

11.45

Solceller på kommuners og regioners tage

Senest om 2 år skal EUs nye bygningskrav være implementeret i Danmark, og allerede fra 1. januar 2027 skal medlemslandene støtte installation af solcelleanlæg på alle nye offentlige bygninger samt nye erhvervsbygninger på mere end 250 kvm. Hvor stort er potentialet? Fremgangsmåde og kommende udbud.

12.10

Organiske solceller skal blive en del af arkitekturen

Solceller behøver ikke ligne solceller. Det er visionen bag den nye virksomhed LayersTech, som udspringer af forskningen i organiske solceller ved Syddansk Universitet, SDU. Virksomheden udvikler avancerede lag- og folieteknologier, der kan gøre fremtidens solceller både mere holdbare, mere fleksible og lettere at integrere i bygninger, facader og byrum. Organiske solceller give mulighed for at tænke energi ind i overflader, som allerede findes. På den måde kan de potentielt producere energi uden nødvendigvis at beslaglægge nye arealer.

12.35

Spørgsmål og afslutning

12.40

Frokost