Den 12. oktober kommer den nye el-lov, der bestemmer hvikle byggeprojekter der kan få strøm. Den omhandler "Prioritering af kapacitet i elnettet og hensigtsmæssig tilslutning til elnettet."
Den ændrede lov om energiforsyning giver som noget helt ny politikerne ret til beslutte hvilke virksomheder eller områder der kan få strøm og hvornår. Hidtil har det været baseret på hvor man stod i køen for at få strøm i de forskellige egne af ladnet, altså et objektivt kriterium.
Der står for øjeblikket projekter i kø, som skal bruge 8 gange Danmarks nuværende el-produktion. Det er den største kø der findes i Europa.
Det har været nødvendigt med et politisk indgreb, fordi det statslige Energinet slet ikke har forudset udviklingen og dermed ikke fået statsbevillinger og nødvendig fast-track-aftaler for alle de offentlige tilladelser, som tager årevis at få på plads. Direktøren Thomas Egebo er derfor blevet fyret.
Skift
Det ubehagelige for byggeprojekter i den nye lov er dog, at skiftende politiske vinde og ministre kan beslutte hvilke projekter der pludselig ikke skal have strøm - også selvom man er blevet lovet det.
Og det er gift for store byggeprojekter, der jo udvikles over flere år.
Loven
I den nye lov står der i paragraf 24:
"Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kollektive elforsyningsvirksomheders prioritering af anmodninger om tilslutning til det kollektive el-forsyningsnet, herunder om netvenlighed og om ansøgeres oplysninger og dokumentation til brug for administrationen af prioriteringen, samt om disponering af tildelt kapacitet i det kollektive elforsyningsnet."
OG
"Ministeren kan endvidere fastsætte regler om afslag på anmodninger om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet."
OG
"Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder, der meddeler afslag på anmodning om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet, skal give oplysninger om foranstaltninger, der vil kunne forbedre et projekts muligheder for at
opnå nettilslutning."
Se lovforslaget, som træder i kraft 12. oktober, HER.
