En ny lov skal gøre det muligt at sætte gang i opførelsen af tusindvis af almene boliger i København, Aarhus og flere andre store byer. Loven ventes at træde i kraft den 4. september 2026.
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark har i juni 2026 fremsat et lovforslag, der skal styrke mulighederne for at opføre almene boliger i landets største byer. Lovforslaget har til formål at udmønte initiativerne i Aftale om styrkede rammer for alment boligbyggeri, som blev indgået den 17. december 2025 mellem den daværende regering og en række partier.
Den nye lov ventes at træde i kraft allerede den 4. september 2026. Den skal gøre det muligt at sætte gang i opførelsen af tusindvis af almene boliger i København, Aarhus og i de andre byer med høje grund- og byggeomkostninger, som har gjort det svært at bygge inden for det maksimumbeløb, man må bygge almene boliger for, hvis man vil bevare en lav husleje. Med den nye lov bliver det muligt at opføre almene boliger med en anskaffelses-sum, der er 20 procent højere i højprisområder.
Høre mere på konferencen om ALMENE BOLIGER og ANDELSBOLIGER - nye regler, projekter, finansiering, den 28. oktober 2026. Se programmet nedenfor:
