35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, Deas.
Kontakt
Deas
Caroline Bang er udpeget som ny direktør for boligudlejningsafdelingen Deas, efter at hendes forgænger, Hanne Poulsen, i oktober 2024 blev marketinschef i Deas.
Deas og boligudlejningen er ikke nyt for Caroline Bang, da hun igennem tre og et halvt år har arbejdet som Senior Team Manager i afdelingen.
Caroline Bang får med sin nye rolle det fulde ansvar for ledelsen af afdelingen i København, dens medarbejdere og de kommercielle målsætninger. Derudover rykkes udlejningsportalen, Findbolig.nu, også ind under Caroline Bangs ledelse og ansvar.
”Jeg glæder mig meget over den tillid, der er blevet vist mig med det nye, store ansvar for udlejningen, der er en nøgleforretning i Deas. Foruden at fokusere på kvaliteten i vores udlejninger og skabe værdi for vores investorer, kommer jeg til at have et fokus på Findbolig.nu. Der er nogle helt oplagte synergier mellem vores udlejningsindsatser og Findbolig.nu, vi kan drage endnu større fordel af. Det handler om at udvikle platformen og gøre den mere effektiv for brugerne, og det arbejde har jeg store forventninger til,” siger Caroline Bang, Director, Letting, Deas.
Boligudlejningsforretningen i Deas håndterer omkring 8.000 ejendomme i hele Danmark årligt og er et kerneforretningsområde i Deas. Derfor er det velovervejet, at valget er faldet på Caroline Bang til at overtage den daglige styring og ledelse af afdelingen.
”Caroline har gennem en årrække vist sig som en afgørende ressource og lederskikkelse i udlejningsafdelingen, og derfor er det naturligt, at hun nu tager næste skridt i Deas. Udlejningsmarkedet befinder sig i en spændende, gunstig periode lige nu, og her skal vi afsøge, hvordan vi i endnu højere grad kan udnytte dét momentum til at vækste forretningen. Det er et arbejde, jeg ved, Caroline er den rette til at løfte med sit kommercielle mindset og samtidig bevare den samme høje kvalitet i vores udlejninger,” siger Hanne Poulsen, marketinschef i Deas.
Caroline Bang begyndte i sin nye stilling pr. 1. januar 2025 og er i den forbindelse også blevet en del af seniorledelsen i Deas.