På sologvindinfo.dk kan man nu nemt se, hvilke af landets tagflader, der har størst potentiale for solceller. Dermed er det blevet lettere for bygningsejere at tage det første skridt mod at producere grøn energi på taget.
Kontakt
Energistyrelsen
En ny kortløsning gør det lettere for bygningsejere at vurdere, på hvilke tagflader solindstrålingen er størst. Kortet kan dermed bruges som et første skridt til at undersøge nærmere, om det giver mening at sætte solceller op på taget.
På hjemmesiden sologvindinfo.dk findes i forvejen en række kort over vedvarende energianlæg, og nu er der tilføjet et kort, hvor man kan aflæse den gennemsnitlige soleksponering for en given tagflade i Danmark. Bygningsejere kan dermed nemt få at vide, på hvilken del af deres tag eller tage solindstrålingen er størst.
”Bygningsejere får et nyt værktøj, der nemt og hurtigt udpeger, hvor de med fordel kan begynde de nærmere undersøgelser af et konkret solcelleprojekt. Dermed bliver det enklere at finde ud af, hvor solceller på taget mest effektivt bidrager til den grønne omstilling,” forklarer Stig Uffe Pedersen, vicedirektør i Energistyrelsen.
Modellen tager højde for vejrdata, skyggekast og tagfladens hældning. Den kan dog ikke vise, om bygningen er teknisk egnet til at bære et solcelleanlæg, eller om der er kommunale regler, som kan stå i vejen for at sætte solceller op på det pågældende tag. Det vil derfor altid være nødvendigt at foretage en konkret vurdering.
Der har i de seneste år været fart på opsætningen af solceller, som kan bidrage med grøn strøm til blandt andet at dække det stigende behov, i takt med at flere danskere anskaffer elbiler og varmepumper. Fra udgangen af 2020 til og med 2024 er solcellekapaciteten i Danmark ca. tredoblet.
Solceller på tage udgør i dag cirka en tredjedel af den samlede solcellekapacitet i Danmark. Taganlæg kan bidrage til grøn elproduktion i byerne, og ved at sætte solceller op på tage udnyttes arealer, der ofte ikke anvendes til andre formål.
Det er rådgivningsfirmaet med speciale i geodata Septima, der har udviklet modellen for Energistyrelsen i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Plan- og Landdistriktsstyrelsen.