Der er 50 datacentre i Danmark og en lang række er i planfasen eller i byggeri. Hvor opføres byggerierne - hidtil har Aarhus og Københavns-området stået for de fleste mindre datacentre, mens de store opføres i Jylland og i mindre grad på Fyn. Hvad bliver kravene fremover til datacentrene, for udfordringen er både de enorme grundarealer på 300.000-1 million kvm og desuden skal der enten opføres private kraftværker eller ske en voldsom udbygning af det offentlige elnet, store kraftværker, sol- og vindparker. Hvordan bliver godkendelsesprocesserne ændret og speedet op.

Henrik Hansen , Managing Director, Danish Data Center Industry

De vigtigste trin i udvikling af et datacenter. Tilgængelighed af strøm og fiber. Tidlig inddragelse af entreprenør og leverandører. Design. Hvordan indhenter man den fornødne viden på udstyr og komponenter i de tidligere faser af datacenterprojektet. Samarbejde med lokale aktører. Andre udfordirnger og hvordan man løder dem.

De store teknologivirksomheder ejer selv grunde og bygninger med deres datacentre i Danmark. Dette giver dem bedre kontrol over drift, sikkerhed, vedvarende energi og genanvendelse af overskudsvarme. Men danske, nordiske og internationale ejendomsaktører investerer nu markant i det enorme vækstmarked, ikke mindst i Colo-projekter, altså datacentre hvor flere aktører lejer sig ind, co-location. Blandt investorerne er norske Bulk Infrastructure Group, svenske Areim og Brunswick Real Estate, finske Hyperco (Dubai-ejet) og danske Thylander, Sampension og Copenhagen Infrastructure Partners. Investeringspotentiale, drift - udfordringer og muligheder.

Elforbruget til datacentre vil i de næste 5 år stige med 500 % og vil udgøre 25 % af Danmarks strømforbrug i 2030. For at det kan lade sig gøre skal elforsyningen følge med, der skal bygges nye kabler og transformerstationer og sol- og vind- produktion skal etableres, også direkte ved de store datacentre. Cerius-Radius står for tilslutning til elnettet og på Sjælland og oplever også denne stigende interesse for etablering af datacentre. Hvordan tilgår Cerius-Radius opgaven med aktørdialog, tilslutning til og udbygning af elnettet i samarbejde med Energinet? Hvad kan aktørerne forvente i processen omkring tilslutning til elnettet og den nødvendige kapacitet?

Lars Bai Jensen , Senior strategic Analyst , Cerius-Radius

Datacentre producerer store mængder overskudsvarme, der bl.a. kan udnyttes ved at blive ført ind i fjernvarmesystemet til opvarmning af boliger. En politisk aftale fra januar 2025 har fjernet det omstridte prisloft på overskudsvarme, der hidtil har hindrer en bredere udnyttelse af overskudsvarmen til opvarmning. Er der nu fri bane for en storstilet udnyttelse af overskudsvarmen? 

Jesper Koch , Analysechef, Dansk Fjernvarme

Hvilke arkitektoniske krav og udfordringer stiller datacentre? Hvordan kombinerer teknisk funktion med arkitektonisk udtryk? Og hvordan får man dem til at føje sig ind i omgivelserne? Bæredygtighed, integration med lokal fjernvarme- og elforsyninginfrastruktur, dialog med offentlige institutioner og lokalaktører. Nye datacenterdesigns: modulære, underjordiske, eller undervandsløsninger.

Thomas Bonde-Hansen , Kreativ direktør, Arkitekt MAA, Gottlieb Paludan Architects