Fredag den 29. maj 2015 kan odenseanerne tage Byens Bro i brug. Den 135 meter lange stibro skal binde by og havn sammen og gøre det muligt for cyklister og gående at krydse jernbanen mellem Østre Stationsvej og Lerchesgade.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Odense Kommune
By- og kulturrådmand
Jane Jegind
T: +45 2091 1031
E: jmj@odense.dk
Gottlieb Paludan Architects
Kreativ direktør MMA
Jesper Gottlieb
T: +45 4057 5700
E: jg@gottliebpaludan.com
Bladt Industries
T: +45 96 35 37 00
E office@bladt.dk
Fredag den 29. maj 2015 kan by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) åbne Byens Bro i selskab med Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet. Broen skal binde byen og havnen sammen, så Odenses fodgængere og cyklister en smutvej mellem 2 bydele i rivende udvikling.
- Byens Bro står for mig som et rigtig vigtigt vartegn i vores by. Den er blevet billedet på den transformation, som Odense gennemgår i disse år – vi binder byen sammen på kryds og tværs med både letbane, broer og nye kvarterer. Der er gang i Odense, og med Byens Bro viser vi, at det i høj grad også har fokus på cyklister og fodgængere i byen, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind.
Der er imidlertid ikke kun tale om en hurtig forbindelse på tværs af jernbanen. Byens Bro svæver elegant gennem luften og den markante stålpylon vil kunne ses på lang afstand.
NB! Byudvikling for 30 milliarder i Odense. Konferencen afholdes d. 26. august 2015.
- Designet er robust med en klar struktur. Den 40 meter høje pylon, som bærer en del af broens vægt, understreger det ambitiøse design. Pylonen vil på afstand blive et pejlemærke for den nye broforbindelse, og vil opleves som et slankt og elegant spir. Det har været en spændende udfordring at designe 2 broer i én, og vi har udnyttet det dobbelte formål i udformningen af broen. Vi har blandt andet designet den svungne cykelrampe på sydpladsen, så den omkranser den offentlige plads, mens trappeopgangen til broen skaber et hævet plateau, som inviterer til ophold på pladsen, siger Jesper Gottlieb, kreativ direktør og partner i Gottlieb Paludan Architects.
Gotlieb Paludan Architects har været totalrådgiver på udformningen af stibroen, som er opført af Bladt Industries. Cyklister og fodgængere kan benytte Byens Bro fra den 29. maj, når Jane Jegind og Klaus Bondam har indviet broen sidst på eftermiddagen.
- Når vi tager Byens Bro i brug, er den ikke helt færdig. Folk vil opleve, at der stadig bliver arbejdet på og omkring broen med de sidste detaljer som fx belægning, elevatorer og cykelparkering. Men det forhindrer altså ikke folk i at bruge stibroen fra den 29. maj. Vi forventer, at Byens Bro er helt færdig i september, siger Jane Jegind.
Byens Bro strækker sig fra Kottesgade til Østre Stationsvej og bevæger sig over 15 jernbanespor. Fra broen bliver der adgang til 3 perroner via trapper og elevatorer. Efter indvielsen fortsætter arbejdet, og det er planen, at alt står helt færdig i september 2015.