Danske Nrep har købt 390 ungdomsboliger på Islands Brygge i København fra amerikanske Nuveen Real Estate, som købte de 17.000 kvm af Bach Gruppen i 2020. Dengang var kvm-prisen på 43.000 kr per kvm.
Kontakt
NREP
info@nrep.com
- København er fortsat en af de europæiske byer med det største pres på studie- og ungdomsboliger, siger Thomas Riise-Jakobsen, partner og chef for Nrep Danmark.
Oscar Maltesen, chef for investeringer i Norden hos Nuveen Real Estate, siger:
- Efter at have færdiggjort forretningsplanen for ungdomsboligerne, fra udvikling til drift, var det god timing for os at gennemføre et salg for at investere i nye ejendomsprojekter.
Ejendommen ligger på Njalsgade på Batterigrunden og er bygget i 2021. Nuveen gav 740 millioner kr, da de købte den på projektstadie i 2020.
Ungdomsboligerne er i snit på 36 kvm og udlejes møblerede med adgang til studierum, fitnessområde og tagterrasse. Derudover har bygningen 600 kvm erhvervsareal i stueetagen
NREPs investering sker i NIP-fonden.
Hvem er Nuveen
Amerikanske Nuveen Real Estate er en af verdens største ejendomsinvestorer og -forvaltere med 1.000 milliarder kr i ejendom.
De 390 ungdomsboliger var dengang Nuveens første opkøb i Danmark.
I 2022 købte selskabet også 84 boliger i spredt på 4 områder rundt om København: Lynge, Trekroner, Solrød og Køge. Prisen var 250 millioner kr.
I 2024 købte selskabet en 33.000 kvm logistikejendom i Horsens for 280 millioner kr.