Nu igangsætter ejerne af Nørreport Centret i Holstebro, Dades, en indvendig ansigtsløftning af centret. Der er samtidig indgået en aftale med H&M om en 700 kvm udvidelse af den eksisterende butik.
Kontakt
Dades
Administrerende direktør
Boris Nørgaard Kjeldsen
T: +45 4020 6000
I løbet af de kommende måneder igangsættes arbejdet med at gennemføre en stor forvandling af Nørreport Centret i Holstebro. Der vil komme en generel opgradering af torvearealer, indgangspartier og centergademiljøet med ny indretning og flere forbedrende indeklimainitiativer.
Stor udvidelse af H&M
Der er indgået en aftale med H&M om en udvidelse af butiksarealet med 700 kvm, så det samlede butiksareal fremover bliver næsten 2.000 kvm. Hele butikken bliver ombygget i forbindelse med udvidelsen, og når arbejdet står færdig, vil det være med H&M’s nyeste butikskoncept samt produktlinjen H&M Home.
Det har været muligt at skabe plads inden for Nørreport Centrets nuværende rammer til den over 700 kvm store udvidelse af H&M.
NB! Holstebro investerer 9 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. september 2018.
Et endnu stærkere indkøbscenter
Med opgraderingen af centrets indretning, samt udvidelsen af H&M, bliver Nørreport Centret et endnu stærkere indkøbscenter i hjertet af Holstebro med gode handlemuligheder, der imødekommer kundernes behov.
- Vores ambition er, at Nørreport Centret fortsat er det førende center i markedsområdet. Med denne opgradering får borgerne i Holstebro et topmoderne indkøbscenter, der samtidig er et hyggeligt og behageligt sted at være. Derfor lægger vi stor vægt på indretningen af nye opholdsarealer, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, administrerende direktør i Dades.
Arbejdet med opgraderingen af centret, samt den nye H&M butik, forventes at stå færdig i løbet af foråret 2019.
Nørreport Centret ligger for enden af den centrale gågade i Holstebro - tæt på Slagterigrunden, som over de kommende år står over for en omdannelse til en ny bydel med boliger, uddannelsessteder, kunst, kultur og kreativitet. Det kan du læse mere om i programmet for konferencen Holstebro investerer 9 milliarder i byudvikling.