Nordhavnstunnelen, der skal forbinde Lyngby-motorvejen med Nordhavnen i København, bliver forsinket og kan først åbne i slutningen af 2028.
Det er især problemer med grundvandet der har givet udfordringer og senest med frosten for entreprenøren Besix-MT Højgaard.
Det gør også, at der ikke kan åbnes for sejlads fra lystbådehavnen Svanemøllehavnen den 1. april, ifølge Vejdirektoratet.
Da Vejdirektoratet gav en opdatering i januar sidste år var forventningen, at der kun ville være en forsinkelse på 13 måneder for "overdragelsen af hele anlægget, herunder reetablering af Svanemølle lystbådehavn."
Det skulle give en åbning i foråret 2028, men Vejdirektoratets tidsplan er løbende blevet ændret og nu peger det på en åbning i slutningen af 2028 i stedet.
Det er en forudsætning for byudviklingen af den nordlige del af Nordhavnen, at tunnelen er klar, for at kunne håndtere trafikken ind og ud af Nordhavnen.
Se mere HER.
