Sammen med Zynka vil Newsec styrke sine ydelser yderligere inden for rådgivning, projektledelse og værktøjer til det digitale byggeri.
Newsec fortsætter sin digitale investering og udvider Newsec Digital Accelerator med anskaffelsen af den førende BIM-aktør Zynka. Zynka har omkring 50 ansatte, og virksomheden leverer innovative digitale løsninger og bringer ekspertviden inden for hvert trin i ejendomsbranchen, fra projektudvikling til ledelse.
- Dette er det næste spændende skridt i vores digitale initiativ, Newsec Digital Accelerator. Newsec og Zynka supplerer hinanden godt, og sammen skaber vi en brancheførende og komplet løsning, der vil accelerere vores kunders digitale transformation og give ejendomsejere nye muligheder for at forbedre både bæredygtighed, lejertilfredshed og driftsindtægter, lyder det fra Patrik Attemark, administrerende direktør, Newsec.
Med mere end 2.400 medarbejdere i de fire forretningsområder Property Asset Management, Advisory, Investment Management og Energy Transition, er Newsec den største aktør i Norden og de baltiske lande. Opkøbet af Zynka giver Newsec mulighed for at udvide sine digitale løsninger.
- Med Newsec som ejer skaber vi en unik position på markedet, hvor Zynka og Newsec går sammen og tilbyder banebrydende digital ekspertise og løsninger til i fællesskab at drive digitaliseringen af bygge- og ejendomsbranchen fremad. Vi supplerer Newsecs i forvejen brede udbud og får en unik adgang til 9.000 ejendomme på alle de markeder, hvor Newsec er til stede, forklarer Petter Bengtsson, administrerende direktør, Zynka.
Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 4. oktober 2022.
Newsec har aktiver til en samlet værdi af 506 milliarder kr. under forvaltning fordelt på 50 millioner kvm. Sammen med Zynka vil Newsec kunne styrke sine ydelser yderligere inden for rådgivning, projektledelse og værktøjer til det digitale byggeri.
Newsecs kunder får nu en digital fremstilling af deres ejendomstegninger med mulighed for eksempelvis scanning af overflader, der skal validere målinger, datarepræsentation samt et digitalt tegningsarkiv.
- Gennem opkøbet af Zynka tilføjer Newsec solid ekspertise inden for BIM, GIS og digitale simuleringer til at skabe og administrere digitale bygninger. Vi gør ejendomsejere i stand til at blive mere datadrevne og starte deres digitaliseringsrejse allerede i dag. Med en digital repræsentation af bygningen visualiseres information, og ejendommens ejer får adgang til indsigt om f.eks. overfladeanvendelse og indeklima, forklarer Christoffer Börjesson, Head of Newsec Digital Accelerator, Newsec.