I Danmark rives 1.100 enfamiliehuse ned årligt for at give plads til nybyggeri, men mange nedrivninger baseres på misforståelser. Det vurderer folkene bag et nyt projekt, der nu leverer 5 faktatjek af de mest udbredte myter om renovering af enfamiliehuse.
Kontakt
Teknologisk Institut
Projektleder Sára Finsdóttir
sfi@teknologisk.dk
Det er Teknologisk Institut, BUILD og rådgivningsvirksomheden Responsible Assets, som står bag projektet.
- Vi ser, at mange gode huse rives ned, ofte baseret på forældede forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre med renovering eller hvad god boligarkitektur er, siger projektleder Sára Finsdóttir fra Teknologisk Institut.
Med det nye Bygningsreglement BR25 vil de nye klimakrav fra 1. juli 2025 omfatte enfamiliehuse. Klimakravene forholder sig ikke til, om der stod et hus på grunden før nybyggeriet.
Projektet er finansieret af Forenet Kredit:
- Som finansiel aktør ser vi et behov for at nuancere debatten om renovering versus nedrivning. I bund og grund handler det om at vi sikrer, at boligejere træffer beslutninger på et oplyst grundlag, siger Marie Bender Foltmann, direktør i Forenet Kredit.
De 5 myter
Myte: Klimabelastningen er mindre ved nedrivning og nybyg end ved renovering
Myte: Der er økonomisk gevinst ved at rive ned og bygge nyt fremfor at renovere
Myte: Ældre huse er svære at renovere
Myte: Huse fra 1960'erne og 1970'erne er kedelige og mørke
Myte: Renovering er svær at gennemskue.
Fakta
* 72% procent af nedrevne huse er bygget mellem 1900-1972
* For huse opført før 1960 giver en renovering en CO2-belastning på kun 5 kg pr m2 årligt
* Ved nedrivning og nybyggeri er belastningen næsten 9 kg CO2 pr m2 årligt
* Et gennemsnitligt hus bliver til 110 tons affald ved nedrivning.
Få mere viden om det nye Bygningsreglement HER.