Om cirka 1 år kan fredericianerne indtage Søndervold – hele byens nye grønne åndehul og samlingssted.
Kontakt
Fredericia Kommune
Borgmester
Jacob Bjerregaard
T: +45 7210 7100
Kanalbyen i Fredericia
Projektdirektør
Tim E. Halvorsen
T: +45 2913 4488
Mandag den 16. november 2020 blev spaden stukket i jorden til Fredericias nye naturpark Søndervold.
- Det føles helt fantastisk, at vi nu er i gang med at realisere en helt ny naturpark. Fredericia har allerede Danmarks smukkeste grønne voldanlæg og en skøn kyst og strand, men nu får vi også et grønt åndehul midt i byen, hvor vi kan mødes og være sammen i naturen, siger borgmester i Fredericia Jacob Bjerregaard, der selv førte spaden sammen med Kanalbyens Projektdirektør Tim E. Halvorsen.
Den nye park kommer til at rumme et område med plantekasser, og hermed bliver Kanalbyens midlertidige byhaver Grow Your City nu en permanent aktivitet. Haverne skal finde en ny form, der passer ind i det nye landskab, men den grundlæggende ide om fælles dyrkning vil være den samme.
- Der bliver fuld knald på alle sanseoplevelser med frugttræer, bærbuske, duftende blomster og et rigt insektliv. Det, der gør Søndervold til en naturpark er, at den er er bygget op med fokus på biodiversitet, hvor en klassisk bypark ofte er kendetegnet ved græsplæner, fortæller projektdirektør i Kanalbyen Tim E. Halvorsen.
Fredericia de store projekter. Konferencen afholdes den 14. april 2021.
Tæt ved byhaverne opføres et helt nyt medborgerhus ”Naturbasen” med fokus på naturformidling og fælles oplevelser for byens borgere og foreninger. Derudover er legeområder, træningsbakker og hyggelige opholdssteder til picnic og afslapning er blandt de mange faciliteter, parken kommer til at rumme.
Søndervold realiseres i samarbejde mellem Fredericia Kommune og Kanalbyen i Fredericia P/S. Landskabsarkitekterne SLA har fået opgaven at tegne og programmere byparken, og parkens faciliteter og naturtyper er planlagt i dialog med borgere, foreninger og eksperter i Fredericia.
I det første stykke tid skal der køres jord til parken, som sammen med det omkringliggende bykvarter skal hæves, for at sikre Kanalbyen og Fredericias bymidte mod stormflodshændelser. Samtidig skal projektet i licitation. Fra starten af næste år kan den entreprenør, der får opgaven, begynde at forme landskabet med bakker og vold. Når jorden har sat sig, skal der installeres belægning, belysning og faciliteter, og parken skal plantes til.
Parken åbner efter planen i slutningen af 2021, og henad vejen vil man kunne opleve de mange naturtyper vokse til.