Nationalbanken: Nej til flere boliglån til svage købere

Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen afviser at lempe de låneregler, der blev indført efter finanskrisen, og advarer mod organisationen Finans Danmarks forslag om lettere boligfinansiering.

Kontakt

Nationalbanken

kommunikation@nationalbanken.dk

Send artiklen til en ven

Lempeligere regler vil primært øge efterspørgslen og dermed presse priserne yderligere op, uden at løse den grundlæggende mangel på boliger, siger Nationalbankens dirketør.

Boligpriserne i Aarhus er det seneste år steget omkring 15 %, i København er der nu de første tegn på afkøling efter 40 % vækrst på 2 år.

To byer, to markeder

Det danske boligmarked har i årevis været delt i 2: Københavns-området og resten af landet. De seneste 15 år er priserne steget mest i og omkring København, mens store dele af landet har haft mere moderate stigninger, og nogle steder er priserne endda faldet.

Forklaringen er udbud og efterspørgsel. Hvor flere mennesker flytter til, stiger priserne.

Aarhus, Odense og Aalborg har haft høj befolkningsvækst, men her har byggeriet af nye boligområder uden for de centrale bydele holdt trit med efterspørgslen.

I København er der langt mindre ledig plads at bygge på, og der er generel modstand i den venstre-orienterede Borgerrepræsentation mod større byggerier. Og derfor skiller prisstigningerne i hovedstaden sig markant ud.

De markante københavnske prisstigninger breder sig nu som ringe i vandet til nabokommunerne. Stigningerne bliver gradvist mindre, jo længere væk fra hovedstaden man kommer.

Robuste køber

Modsat årene op til 2008 tager boligkøberne i dag mindre risiko: I dag finansierer køberne selv 20 % af købesummen, mod blot 3-5 % i udbetaling op til finanskrisen. Førstegangskøbere får i stigende grad økonomisk hjælp fra forældrene.

Udviklingen skyldes blandt andet udbetalingskravet på mindst 5 %, der blev indført i 2015. Kravet giver både boligejere og kreditinstitutter en buffer, hvis priserne falder.

Frem til 2025 er der desuden bevilget færre af de mest risikable lån, og kreditvæksten ligger på et moderat niveau trods de store prisstigninger.

I København ligger boligbyrden (Læs: den del af indkomsten, der går til boligudgifter) dog på et meget højt niveau. Det gør køberne mere sårbare over for arbejdsløshed, uforudsete udgifter eller højere renter. I resten af landet ligger boligbyrden stabilt lavt.

Advarsel

Kettel Thomsen peger på historien for at forklare, hvorfor låneregler er vigtige:

* Kartoffelkuren i 1986 dæmpede en overophedet økonomi, men forlængede også nedturen.

* De afdragsfrie lån kombineret med fastfrysning af ejendomsskatterne i starten af 00'erne satte turbo på priserne og forstærkede faldet under finanskrisen.

Derfor er det ikke tiden at lempe reglerne nu, lyder budskabet. Løsningen på de høje priser ligger på udbudssiden:

* Der skal bygges flere boliger, særligt i områder, hvor priserne er steget meget, og hvor tilflytningen fortsætter.

* Bedre transport mellem by og opland kan udvide det reelle boligudvalg og aflaste presset på de største byer.

Lempeligere finansiering løser derimod intet, advarer nationalbankdirektøren: Når udbuddet reagerer langsomt, ender en stor del af effekten i højere priser og dermed sværere vilkår for netop de førstegangskøbere, forslagene skulle hjælpe.

En arbejdsgruppe skal give lånereglerne et eftersyn for at se, om noget virker for firkantet i den daglige administration. Men generelle lempelser er der ikke lagt op til.

22. september 2026

Send artiklen til en ven

forside

KLØVERPARKEN: 870.000 kvm nyt udviklingsområde i København

Program

09.30	Velkomst
09.35	Visioner og planer: 870.000 kvm ny bebyggelse By & Havn udvikler Kløverparken og Quintus området til en ny bydel sammen med grundejerne Skanska, Kløvermarken og Raffinaderivej 10. 870.000 kvm ny bebyggelse med boliger og erhverv samt sociale, grønne og kommercielle faciliteter skal opføres. Hvilke centrale visioner og ambitioner ligger bag Kløverparken- og Quintusprojektet? Vil de 2 udviklingsområder adskiller sig fra det vi kender i dag fra Nordhavn, Sydhavn og Ørested? Tidsplanen: planlægnings-, konkurrence- og byggefaser. Planlagte udbud.
10.00	Kløverparken & Quintus får 7.000 nye boliger Kløverparken og Quintus området bliver en bydel med 7.000 boliger med forskellige boligtyper og ejerformer. Hvordan ser den planlagte fordeling mellem ejerboliger, lejeboliger og almene boliger ud? Hvad er de forventede prisniveauer og boligstørrelser? Hvem er målgruppen?
10.25	Metrolinje M5 skaber en ny byakse Den nye metrolinje M5 forbinder området med byen og er en central del af udviklingsprojektet: Metroen skal blive den primære transportform for beboere, ansatte og besøgende. Den nye metrolinje åbner i området i 2036, lige efter de første beboere er flyttet ind i 2035. De store metroanlæg kommer til at præge bykvarteret. Ambitionerne er at stationerne skal være med til at forme et levende byliv og aktive bygader - hvordan vil man opnår det? Camilla Boye Randbæk , Projektleder, Metroselskabet Johan Helweg Foget , Byudviklingskoordinator , Metroselskabet
10.50	Kaffepause
11.20	Hvordan skal de eksisterende bygninger genbruges? De nuværende lager-, transport- og industrivirksomheder, som lejer erhvervsejendomme i området i dag, må flytte eller omstille sig over en længere årrække. De fleste industri- og lagerbygninger skal nedrives, men en del eksisterende erhvervsbygninger skal genbruges. Hvilke bygninger kan bevares og omdannes? Hvad tilfører de bevarede bygninger til projektet, og hvad er rollen for ejerne af de store industri- og erhvervsejendomme, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, i denne proces?
11.45	Grønne korridorer med plads til transport og ophold Udviklingsprojektet skaber et netværk af grønne gader, som binder kvartererne sammen og fungerer som opholdsrum. Hvilke rekreative funktioner og aktiviteter skal foregå på gaderne - og for hvilken målgruppe? Gader som opholdsrum sætter krav til beplantning, byrumsinventar, drift og vedligeholdelse. Hvordan vil man designe gader, der samtidig fungerer som effektive transportkorridorer, robuste klimatilpasningsløsninger og levende opholdsrum i den nye bydel?
12.10	Udfordring: Regnvandshåndtering Det store udviklingsprojekt omfatter etableringen af et nyt spildevands- og kloaksystem, som skal håndtere den øgende regnvandsmængde og stigende havvand i det lavtliggende og kystnære område. Hvordan kan regn- og havsituationen håndteres uden negative konsekvenser for havmiljøet og oversvømmelsesrisikoen? Hvor er der plads til forsinkelse af regnvand i et tæt bebygget område? Etablering af nye løsninger, som skaber miljømæssige, tekniske og rekreative gevinster. HOFOR, tba. , HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab
12.40	Borgerinddragelse: Vigtig forankring i lokalbefolkningen Udviklingsprojektet indeholder en løbende borgerinddragelse med informationsmøder og borgermøder, workshops og høringer. Hvad har man lært fra tidligere inddragelsesforløb, og hvad kan man gøre bedre i dette projekt? Hvad forventer man, at inddragelsen ville tilføje til projektet, som man ellers ikke kunne opnå?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 2. marts 2027

Klokken 09.00 - 13.05

på ArkitektforeningenArkitektforeningen, Åbenrå 34, 1124 København

Tilmeld

Baggrund

By & Havn er i gang med at udvikle det 620.000 kvm store Kløverparken og Quintus området på Amager i samarbejde med de 3 private grundejere Skanska, Kløvermarken A/S og Raffinaderivej 10 A/S.

Kløverparken er det første store udviklingsområde i Østhavn.

I dag er området primært et industriområde, men i løbet af de næste 10 år skal området udvikles til en ny bydel med boliger og erhverv samt social, grøn og teknisk infrastruktur.

De overordnede planer omfatter:

870.000 kvm ny bebyggelse med boliger, erhverv, butikker og servicefunktioner
7000 boliger med en blanding af eje-, leje- og almene boliger
Kommunale funktioner såsom skoler og daginstitutioner
Grønne og rekreative områder
Metrobetjening via M5

Udviklingen foregår i 2 etapper. Lige nu er udviklingen i planlægningsfasen: En arkitekturkonkurrence for udarbejdelsen af struktur- og masterplanen forventes at starte i efteråret 2026. Lokalplanen for første etape forventes vedtaget i 2028, og lokalplanen for anden etape tidligst i 2033.

Første kvarter skal være klar til ibrugtagning i 2035.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Relaterede konferencer

28. januar 2027 Ny

KLØVERPARKEN: 870.000 kvm nyt udviklingsområde i København

Afholdes 2. marts 2027

Klokken 09.00 - 13.05

Program

09.30	Velkomst
09.35	Visioner og planer: 870.000 kvm ny bebyggelse By & Havn udvikler Kløverparken og Quintus området til en ny bydel sammen med grundejerne Skanska, Kløvermarken og Raffinaderivej 10. 870.000 kvm ny bebyggelse med boliger og erhverv samt sociale, grønne og kommercielle faciliteter skal opføres. Hvilke centrale visioner og ambitioner ligger bag Kløverparken- og Quintusprojektet? Vil de 2 udviklingsområder adskiller sig fra det vi kender i dag fra Nordhavn, Sydhavn og Ørested? Tidsplanen: planlægnings-, konkurrence- og byggefaser. Planlagte udbud.
10.00	Kløverparken & Quintus får 7.000 nye boliger Kløverparken og Quintus området bliver en bydel med 7.000 boliger med forskellige boligtyper og ejerformer. Hvordan ser den planlagte fordeling mellem ejerboliger, lejeboliger og almene boliger ud? Hvad er de forventede prisniveauer og boligstørrelser? Hvem er målgruppen?
10.25	Metrolinje M5 skaber en ny byakse Den nye metrolinje M5 forbinder området med byen og er en central del af udviklingsprojektet: Metroen skal blive den primære transportform for beboere, ansatte og besøgende. Den nye metrolinje åbner i området i 2036, lige efter de første beboere er flyttet ind i 2035. De store metroanlæg kommer til at præge bykvarteret. Ambitionerne er at stationerne skal være med til at forme et levende byliv og aktive bygader - hvordan vil man opnår det? Camilla Boye Randbæk , Projektleder, Metroselskabet Johan Helweg Foget , Byudviklingskoordinator , Metroselskabet
10.50	Kaffepause
11.20	Hvordan skal de eksisterende bygninger genbruges? De nuværende lager-, transport- og industrivirksomheder, som lejer erhvervsejendomme i området i dag, må flytte eller omstille sig over en længere årrække. De fleste industri- og lagerbygninger skal nedrives, men en del eksisterende erhvervsbygninger skal genbruges. Hvilke bygninger kan bevares og omdannes? Hvad tilfører de bevarede bygninger til projektet, og hvad er rollen for ejerne af de store industri- og erhvervsejendomme, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, i denne proces?
11.45	Grønne korridorer med plads til transport og ophold Udviklingsprojektet skaber et netværk af grønne gader, som binder kvartererne sammen og fungerer som opholdsrum. Hvilke rekreative funktioner og aktiviteter skal foregå på gaderne - og for hvilken målgruppe? Gader som opholdsrum sætter krav til beplantning, byrumsinventar, drift og vedligeholdelse. Hvordan vil man designe gader, der samtidig fungerer som effektive transportkorridorer, robuste klimatilpasningsløsninger og levende opholdsrum i den nye bydel?
12.10	Udfordring: Regnvandshåndtering Det store udviklingsprojekt omfatter etableringen af et nyt spildevands- og kloaksystem, som skal håndtere den øgende regnvandsmængde og stigende havvand i det lavtliggende og kystnære område. Hvordan kan regn- og havsituationen håndteres uden negative konsekvenser for havmiljøet og oversvømmelsesrisikoen? Hvor er der plads til forsinkelse af regnvand i et tæt bebygget område? Etablering af nye løsninger, som skaber miljømæssige, tekniske og rekreative gevinster. HOFOR, tba. , HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab
12.40	Borgerinddragelse: Vigtig forankring i lokalbefolkningen Udviklingsprojektet indeholder en løbende borgerinddragelse med informationsmøder og borgermøder, workshops og høringer. Hvad har man lært fra tidligere inddragelsesforløb, og hvad kan man gøre bedre i dette projekt? Hvad forventer man, at inddragelsen ville tilføje til projektet, som man ellers ikke kunne opnå?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost