Danmarks befolkning har i 2025 passeret 6 millioner og vokser fortsat. Vækstratten har oversteget tidligere prognoser, og spørgsmålet er, om den ret høje vækstratte, der primært skyldes indvandring, fortsætter. I dette lys kan de nuværende fremskrivninger, der tale om en befolkningsvækst på 200.000 mennesker frem til 2050 vise sig at være i underkanten. Hvad kan vi forvente af befolkningsudviklingen frem til 2050? Hvad vil karakterisere alderssammensætningen, kønsfordelingen og familiemønstre på den lange bane? Hvor pålidelige er de lange prognoser? Kan man tænke sig en anden udvikling, og hvor sandsynlig er den?

Nogle byer vokser, mens andre skrumper ind. Denne udvikling kan over en relativt kort tid forandre Danmark radikalt. Er vi på vej til en situation, hvor kun de største og mest driftige byer består, mens andre bukker under og forsvinder fra landkortet? Eller vil pendulet svinge tilbage, og flere vil bosætte sig uden for byerne? I så fald hvor?

Høgni Kalsø Hansen , Lektor, PhD Economic Geography, Københavns Universitet

Som bekendt stiger antallet af ældre mennesker i Danmark, og ifølge prognoser bliver ved med at stige i de kommende årtier. Frem til 2050 forventes antallet af personer på 65 år og derover at stige med ca. 35 procent, hvilket svarer til en vækst på ca. 400.000 flere ældre. Der er dog stor geografisk variation i, hvor landets ældre bor. Den relativt ældste befolkning findes i dag i landkommunerne, mens flest af de yngste er at finde de største byer og deres forstæder.

Københavns Kommune voksede med omkring 4.550 personer i 2025 efter en vækst 7.800 personer i 2024. En ny befolkningsprognose for Københavns Kommune viser hvor mange københavnere, der forventes at være i 2060. Tallet er 780.000. Det svarer til, at byen over de næste 35 år kommer til at vokse med ca. 113.000 personer. Hvem er de nye beboere? Hvem flytter til og hvem flytter ud af byen? Hvad vil befolkningsvæksten helt konkret betyde for areal- og boligbehovet i byen? København er en ung by med landets laveste gennemsnitsalder på lidt over 36 år.  Bliver det ved med at være sådan eller bliver også københavnerne ældre?

Befolkningsvæksten er endnu større, når vi ser på hele Hovedstadsområdet. Her steg befolkningstallet med 11.931 indbyggere i 2025 til i alt lidt over 1,4 millioner.

Der er lidt over 1,3 millioner singlehusstande i Danmark. De udgør lidt over 46 procent af alle husstande i hele landet. I København har antallet af singlehusstande allerede passeret 50 procent. Er den stigende kurve for singlehusstande ved at flade lidt ud eller vil den stærke væksttendens fortsætte og i hvilken form - bliver der flere enlige unge, gamle eller dem midt imellem, der bor alene?

Udviklingen er et udslag af at familieformer er under forandring. Danmarks Statistik opererer i dag med hele 37 måder at være børnefamilie på, herunder enlig far med samværsbørn, par med mor og fars særbørn og 35 flere. Hvordan bliver udviklingen, hvad familieformerne angår? Brylupper, skilsmisser, forøgelse af familen, børn flytter hjemmefra. Hvornår er der behov for en ny bolig og hvilken? Boliger for enlige og for de forskellige familietyper.

De store danske byer kan se frem til fortsat befolkningstilvækst, og derfor er der behov for mere plads til først og fremmest boligbyggeri. Hvordan omregnes befolkningsudvikling til arealbehov og boligbehov i byerne?

En anden demografisk faktor, der er afgørende for areal- og boligbehov er flyttemønstre. Hvem flytter - De unge, der flytter til selvstændigt bolig, de ældre, der flytter til en mindre bolig eller et ældreboligfællesskab, skilsmissepar, folk der får børn eller flytter fra lejebolig til ejerbolig og omvendt? Hvordan finder man et mønster og afdækker tendenser i denne udvikling?

Kamilla Kinimond Engelbrecht , Chefkonsulent, Niras