MT Højgaard vinder aftale om DSBs nye værksteder til elektriske tog. Samlet forventes det at udbuddet har en værdi på 1,6 milliarder kr.
MT Højgaard Holdings forretningsenhed, MT Højgaard Danmark, er netop blevet tildelt en kontrakt af DSB i forlængelse af udløb af standstill-perioden i DSB’s udbud vedrørende værksteder til de nye elektriske tog, der skal indsættes på regionale og nationale banestrækninger. Udbuddet er opdelt i 3 faser, og hvis MT Højgaard Danmark som ventet kvalificerer sig til alle faser, har udbuddet en samlet værdi på 1,6 milliard kr. frem til udgangen af 2025.
Udbuddet omfatter potentielt totalentrepriserne på nyopførelse af 2 værksteder med tilhørende infrastruktur i København og Aarhus samt om- og tilbygning af et eksisterende værksted i København.
Femern-byggeriet rundvisning. Den 11. marts 2021.
DSB vil med tidlig involvering af totalentreprenøren sikre, at denne løbende kan byde ind med viden og erfaringer om tids- og økonomistyring, priser, leverancetider og byggeteknik.
Den samlede budgetramme for fase 0 og Fase 1 er på 20 millioner kr.
Udbuddet ændrer ikke MT Højgaard Holdings udmeldte forventninger til 2020, men vil yde et væsentligt bidrag til MT Højgaard Danmarks langsigtede, bæredygtige udvikling i de kommende år.
Faserne i udbuddet er:
- Fase 0: Etablering af samarbejde og fælles målsætninger samt indgåelse af samarbejdsaftale.
- Fase 1: Samarbejdsfase med det formål at optimere og konkretisere hvert projekts økonomi og tidshorisont samt nedbringe risikoprofilen.
- Fase 2: Totalentreprise med færdigprojektering og udførelse af hvert af de tre projekter.