MT Højgaards salg af Lindpro til Kemp & Lauritzen for 265 millioner kr. har fået konkurrencemyndighedernes godkendelse.
MT Højgaard har i dag fået endelig godkendelse fra konkurrencemyndighederne af salget af det 100 procent-ejede datterselskab Lindpro til Kemp & Lauritzen. Dermed er alle betingelser for gennemførelse af salget opfyldt. Gennemførelse af overdragelsen vil finde sted den 31. marts 2020, skriver MT Højgaard i en selskabsmeddelelse.
Salget af aktierne er gennemført til en pris på 265 millioner kr.
Elevatorer - økonomi, installering og løsninger. Kurset afholdes d. 17. november 2020.
Salget af Lindpro giver ikke anledning til at ændre de tidligere offentliggjorte forventninger til omsætning og driftsresultat for 2020, oplyser MT Højgaard.
Omsætningen ventes således fortsat at blive omkring 5,9 milliarder kr. Det primære driftsresultat før særlige poster ventes at blive i niveauet 125 millioner kr. for MT Højgaard-koncernen og i niveauet 85 millioner kr. for MT Højgaard Holding.
Lindpro ejer inden transaktionens gennemførelse datterselskabet Arssarnerit. Arssarnerit indgår ikke i handlen, men forbliver i MT Højgaards ejerskab, oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.