Mogens Frijs sælger landejendomme for 193 millioner til barnebarn på 11 år

Den 77-årige godsejer Mogens Frijs har solgt 26 ejendomme på Lolland for 193 millioner kr til sit 11-årige barnebarn Polly.

Kontakt

Halsted Kloster
info@halstedkloster.dk

Send artiklen til en ven

Køber er selskabet Halsted Kloster, som hans 11-årige barnebarn ejer, men hvor sælger greve Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs har stemmeretten.

Selve godset Halsted Kloster med den store hvide hovedbygning ejer greven dog indtil videre selv, skriver danmarksrigeste.dk.

For øjeblikket foregår der ret store ejendomskøb på især Lolland i takt med at Femern-forbindelsens åbning i 2030 er rykket tæt på. Der afholdes derfor en konference om udviklingen af området, se den her.

Det lange navn

Der er en grund til det lange navn som Mogens Erhard Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs bærer:

Familiens oprindelige navn er Vind: Ago Wind nævnes i 1163 som den første af familien Vind.

Baron Jens Juel-Vind tager navnet Juel, som er hans mors pigenavn for at kunne arve godset Juellinge på Stevns. Han gifter sig med Ida Helle Margrethe Krag til Steensballegaard.

Deres søn, også kaldet Jens, tager navnet Krag for at kunne arve Steensballegaard, derved opstår navnet Krag-Juel-Vind.

Jens Krag-Juel-Vind gifter sig med Sophie Magdalene von Gram til grevskabet Frijsenborg.

Deres søn Frederik tager ejendommens navn Frijs og grevetitlen for at kunne arve Frijsenborg, og således opstod navnet Krag-Juel-Vind-Frijs.

09.30	Velkomst
09.35	Investerings- og driftsmodeller for landbrugsejendomme 2026-35 Dansk landbrug står over for et generationsskifte. Den næste generation af landbrugere kan have svært ved at finansiere etableringen som selvstændig. Ekstern egenkapital er derfor interessant for landbruget, enten i form af investorer der opkøber landbrugsejendomme og bortforpagter dem, eller i form af mere aktivt ejerskab, hvor investor indgår som medejer. Investor kan også forestå driften selv evt. ved at ansætte yngre landbrugere. Vil trenden til strukturudvikling i landbruget fortsætte? – og i hvilken form? - i lyset af EU-Kommissionens forslag om indførelse af bindende støttelofter for de største landbrug i den ny fælles landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034. Michael Friis Pedersen , Seniorrådgiver, Københavns Universitet
10.00	Arve- og generationsskifte Dansk landbrug står over for et omfattende generationsskifte, hvor op mod 3.000 ejendomme forventes at skifte ejer inden for en kortere årrække, drevet af en stigende gennemsnitsalder. Generationsskifte i landbruget er en kompleks proces, der kræver grundig planlægning og kan gennemføres på forskellige måder. Juridiske faldgruber, skatteplanlægning og strategier ved overdragelse. 15%-reglen og "Pengetank-reglen". Nye ejendomsvurderinger i 2026 kan ændre grundlaget for værdiansættelsen. Christopher Bühl Nielsen , Advokat, Partner, Mediator, Advodan
10.25	Genanvendelse af landbrugets funktionstømte bygninger Omkring 60 millioner kvm landbrugsbygninger er funktionstømte og flere af dem, som følge af manglende anvendelse, er i forfald. Omkring halvdelen har bevaringsværdige kvaliteter. Knud Erik Jørgensen , Direktør, bestyrelsesmedlem og medstifter, Danmarks Kulturarv
10.50	Kaffepause
11.20	Opkøb af landbrugsejendomme - udviklingen i markedet, prisvækst hvem køber, hvem sælger? Landbrugsejendomme stiger kraftigt i pris. Banker og realkredits vurdering af markedet for landbrugsejendomme og driften. Effektive landmænd og investorer tager over. 15 % af landområder skal tages ud af drift til grøn omstilling. Hvor stor indflydelse får Grøn 3-part på køb af jord og udtagning - vil det presse priserne yderligere op på den tilbageblevne jord. Christian Schulin-Zeuthen , Indehaver, ejendomsmægler, HD, RT , Landbrugsmæglerne
11.45	Skovejendomme som investering Skove og naturejendomme, samt kombinerede skov- og landbrugsejendomme. Hvad er prisen på skov og natur? Hvad er afkast, udvikling og tilskudsmuligheder. Kan skoven blive en attraktiv investering i den grønne omstilling. Nye krav til skove med grøn omstilling. Kan skovbrug intensiveres med nye sorter og driftsmetoder. Prisudvikling på skovejendomme. Frederik Falk-Sørensen , Politisk konsulent, Dansk Skovforening
12.10	Optimering af lån: Sendte finansiering i licitation Der er store penge at spare ved at kaste et kritisk blik på sine låneforpligtelser. Hvilke muligheder for lånomlægning i forbindelse med en landbrugsejendom er der i dag i markedet? Hør om, hvordan ejeren af et stort landbrug sparede penge ved at sende sin finansiering i licitation, samt flere andre praktiske eksempler på en profitabel lånomlægning. Rasmus Haun Hansen , Finans & Strategi, Agrocura
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

09.30

Velkomst

09.35

Investerings- og driftsmodeller for landbrugsejendomme 2026-35

Dansk landbrug står over for et generationsskifte. Den næste generation af landbrugere kan have svært ved at finansiere etableringen som selvstændig. Ekstern egenkapital er derfor interessant for landbruget, enten i form af investorer der opkøber landbrugsejendomme og bortforpagter dem, eller i form af mere aktivt ejerskab, hvor investor indgår som medejer. Investor kan også forestå driften selv evt. ved at ansætte yngre landbrugere. Vil trenden til strukturudvikling i landbruget fortsætte? – og i hvilken form? - i lyset af EU-Kommissionens forslag om indførelse af bindende støttelofter for de største landbrug i den ny fælles landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034.

Michael Friis Pedersen , Seniorrådgiver, Københavns Universitet

10.00

Arve- og generationsskifte

Dansk landbrug står over for et omfattende generationsskifte, hvor op mod 3.000 ejendomme forventes at skifte ejer inden for en kortere årrække, drevet af en stigende gennemsnitsalder. Generationsskifte i landbruget er en kompleks proces, der kræver grundig planlægning og kan gennemføres på forskellige måder. Juridiske faldgruber, skatteplanlægning og strategier ved overdragelse. 15%-reglen og "Pengetank-reglen". Nye ejendomsvurderinger i 2026 kan ændre grundlaget for værdiansættelsen.

Christopher Bühl Nielsen , Advokat, Partner, Mediator, Advodan

10.25

Genanvendelse af landbrugets funktionstømte bygninger

Omkring 60 millioner kvm landbrugsbygninger er funktionstømte og flere af dem, som følge af manglende anvendelse, er i forfald. Omkring halvdelen har bevaringsværdige kvaliteter.

Knud Erik Jørgensen , Direktør, bestyrelsesmedlem og medstifter, Danmarks Kulturarv

10.50

Kaffepause

11.20

Opkøb af landbrugsejendomme - udviklingen i markedet, prisvækst hvem køber, hvem sælger?

Landbrugsejendomme stiger kraftigt i pris. Banker og realkredits vurdering af markedet for landbrugsejendomme og driften. Effektive landmænd og investorer tager over. 15 % af landområder skal tages ud af drift til grøn omstilling. Hvor stor indflydelse får Grøn 3-part på køb af jord og udtagning - vil det presse priserne yderligere op på den tilbageblevne jord.

Christian Schulin-Zeuthen , Indehaver, ejendomsmægler, HD, RT , Landbrugsmæglerne

11.45

Skovejendomme som investering

Skove og naturejendomme, samt kombinerede skov- og landbrugsejendomme. Hvad er prisen på skov og natur? Hvad er afkast, udvikling og tilskudsmuligheder. Kan skoven blive en attraktiv investering i den grønne omstilling. Nye krav til skove med grøn omstilling. Kan skovbrug intensiveres med nye sorter og driftsmetoder. Prisudvikling på skovejendomme.

Frederik Falk-Sørensen , Politisk konsulent, Dansk Skovforening

12.10

Optimering af lån: Sendte finansiering i licitation

Der er store penge at spare ved at kaste et kritisk blik på sine låneforpligtelser. Hvilke muligheder for lånomlægning i forbindelse med en landbrugsejendom er der i dag i markedet? Hør om, hvordan ejeren af et stort landbrug sparede penge ved at sende sin finansiering i licitation, samt flere andre praktiske eksempler på en profitabel lånomlægning.

Rasmus Haun Hansen , Finans & Strategi, Agrocura

12.35

Spørgsmål og afslutning

12.40

Frokost