40 millioner kr. lyder prisen det sommerhus i Nordsjælland, som iværksætteren og en af stifterne bag Skype, Janus Friis, netop har sat til salg. Det skriver boligmediet Boliga.dk.
Nærmere bestemt i første række til vandet i badebyen Dronningmølle på den sjællandske nordkyst, hvor landets mest populære – og dyreste – sommerhusområder ligger på stribe som perler på en snor.
Friis' feriebolig stod færdig i 2016 og de alt 179 kvm er blandt andet fordelt på 3 stuer en suite, et køkken-alrum og en stor master suite med et panic room ifølge salgsmaterialet hos liebhavermægleren Camilla Thouber.
Da Friis købte ejendommen tilbage i 2012, stod der et andet sommerhus på grunden – dengang betalte han 17 millioner kr. for det i en familieoverdragelse ifølge tinglysningsbogen.
Ferieprojekter: Investeringer og luksusbyggeri vokser markant. Konferencen afholdes den 21. marts 2023.
Udbudsprisen på 40 millioner kr. placerer Janus Friis’ sommerhus solidt i toppen som et af de dyreste på ferieboligmarkedet i øjeblikket. Faktisk er der kun et enkelt, der overgår det i pris.
Ifølge Boliga.dk er det dyreste sommerhus på markedet lige nu nemlig en feriebolig, der ligger et par badebyer længere hende ad Sjællands nordkyst ved Udsholt Strand.
En feriebolig på næsten 300 kvm på en grund direkte ned til vandet, som er til salg for 45 millioner kr. - det mest kostbare sommerhusudbud på markedet lige nu.
Janus Friis blev milliardær, da han i 2005 solgte Skype, som han var en af stifterne af. Han har også være med til at stifte fildelingstjenesten KaZaA.