Microsoft vil udvide sit planlagte datacenter i Lunde i Varde kommune fra 100.000 kvm i 1 etage i 4 bygninger til i stedet 3 bygninger i 2 etager.
Kontakt
Microsoft Danmark
dcdanmark@microsoft.com
og
Varde Kommune
Planogby@varde.dk
vardekommune@varde.dk
og
Borgerinddragelse
pisk@varde.dk
og
Lokalsamfundskonsulent
Søren Hermansen
sh@energiakademiet.dk
og
Sweco Danmark
info@sweco.dk
Send artiklen til en ven
Der bliver nu plads til 150.000 kvm bygninger på den 790.000 kvm grund på Kastkærvej mellem Lunde og Nørre Nebel.
For at få plads til 2 etager bliver bygningerne nu 23 meter høje + 9 m ovenpå til tekniske installationer.
Skifte
Datacentre bygges traditionelt som 1-etagers bygninger, men tendensen går i retning af flere etager.
I bynære områder kan det være pladsen der er afgørende, men først og fremmest giver det mere plads til grønne omgivelser, hvilket gøre det lettere at få projektet til at glide ned hos lokalbefolkningen.
De store datacentre som Google og Microsoft allerede driver i Danmark er i 1 etage.
Det kræver meget stærke konstruktioner at bygge i 2-3-etager til de enorme mængder tungt udstyr, og stor højde, for at give plads til de kraftige køleanlæg, luftstrømme og kabelføring under de hævede gulve.
Tiden
Datacenter-lokalplanen skal udarbejdes i efteråret og skal i høring i februar-marts og med endelig vedtagelse i juni 2027.
Selve bygningsdesign sendes i høring i oktober-november 2027 og så forventes det, at alt papirarbejde er på plads i februar 2028, så byggeriet kan igangsættes i løbet af 2028.
Jyske datacentre
Udbygningen af datacentre koncentreres især i de områder der har plads til solparker og vindmøller, for det almindelige elnet kan ikke følge med. Der afholdes en konference om byggeri af datacentre i Århus. Se mere HER.
Microsofts datacentre
Microsoft driver i forvejen 400 datacentre over hele verden, heraf 200 i Europa. Microsoft har på Sjælland brugt 20 milliarder kr på datacentre - der er både mindre, og de større i Høje Taastrup og Gadstrup ved Roskilde.
