Naboer har ikke krav på erstatning, som det kendes fra solparker og vindmøller. Men Microsoft har nu fået godkendt sit 150.000 kvm datacenter i Varde ved Esbjerg, såfremt der kommer penge til naboer.
Kontakt
Microsoft Danmark
dcdanmark@microsoft.com
og
Varde Kommune
Planogby@varde.dk
vardekommune@varde.dk
og
Borgerinddragelse
pisk@varde.dk
og
Lokalsamfundskonsulent
Søren Hermansen
sh@energiakademiet.dk
og
Sweco Danmark
info@sweco.dk
Send artiklen til en ven
Byrådet i Varde Kommune besluttede onsdag at vedtage et tillæg til kommunens Code of Conduct til projektudviklere.
Byrådet besluttede at igangsætte lokalplanlægningen med den betingelse, at Microsoft senest 30. september skal redegøre for, hvordan de vil kompensere naboer inden for 500 meter af byggefeltet i Lunde.
Kompensation kan være opkøb, økonomisk kompensation, garantiordning eller andet. Desuden skal Microsoft hjælpe aktivt med at sikre opbakning til projektet i lokalområdet.
Byrådet mener, at der også skal tilbydes kompensation til enkelte ejere, hvor der er en dokumenteret påvirkning af deres ejendomme, selvom de ligger uden for de 500 meter af byggefeltet (Læs: Selve bygningerne).
Fra 1 til 2
Microsoft har ændret sit projekt, så der bygges i 2 etager, så der bliver 150.000 kvm fordelt på 3 haller + kontor og transformatorstationer på den 790.000 kvm grund på Kastkærvej mellem Lunde og Nørre Nebel.
For at få plads til 2 etager bliver bygningerne nu 23 meter høje + 9 m ovenpå til tekniske installationer.
Byggeri af datacentre
Den 9. september afholdes en konference om byggeri af datacentre, se deltagere, program og tilmelding HER.
