Hillerøds Plan og Byudviklingsudvalg har godkendt 2 nye punkthuse på Frederiksbro i Hillerøds vestlige del. Husene bliver 15 etager høje med i alt 202 lejligheder og opføres af Michael Goldschmidt.
Kontakt
Praksis Arkitekter
info@praksisarkitekter.dk
og
WR Entreprise
ba@wr-e.dk
Send artiklen til en ven
Hvad
Højhusene er tegnet af Praksis Arkitekter og bliver næsten identiske - forskellen er murstenene, hvor det ene bygges i sandfarvede nuancer og det andet i gråbrune toner. Begge får en lys base i de nederste etager og en tilsvarende afslutning i toppen, som samtidig skjuler de tekniske installationer.
Tanken er, at de nye tårne skal ligne en samlet familie med de eksisterende punkthuse i området - og at lyse materialer skal få de høje bygninger til at virke mindre massive.
Alle lejligheder får altan eller terrasse, og der bliver parkering både i kælder og på terræn.
MEN.
Netop altanerne bekymrer politikerne i udvalget: I 15 etagers højde kan vinden gøre dem svære at bruge i praksis. Udvalget anbefaler derfor, at bygherren arbejder videre med vindafskærmning - og at afskærmningen er monteret, når beboerne flytter ind, så man undgår et virvar af individuelle løsninger.
Næste skridt
Lokalplanen for de 2 højhuse er på plads. Nu mangler den endelige myndighedsbehandling, før der kan gives byggetilladelse. M. Goldschmidt Ejendomme har allerede indgået aftale med WR Entreprise om det ene af de 2 byggerier.
Byudviklingen af Hillerød
I den vestlige og sydlige del af Hillerød er en række store erhvervsbyggerier i gang, og i den østlige del skal der ombygges og opføres 1.000 boliger i det gamle hospital. En konference om byudviklingen i Hillerød afdækker forandringerne, se program her.
