Maycon går nu igang med byggeriet af et strandhotel med 200 værelser i Karresbækminde ved Næstved. Ejendommen ligger direkte til vandet og var kursuscenter for fagforeningen 3F, som solgte ejendommen i 2024 til Maycon.
Kursusstedet blev opført i 70erne med 100 værelser.
Strandhotel Karresbækminde satser på helårsdrift med et stort spa- og wellness-område og mødefaciliteter til 400 deltagere.
Selve byggeriet og ombygningen af de nuværende 8.000 kvm går igang ultimo 2025 og skal stå færdigt til sommeren 2027.
Det nye strandhotel og indretning er tegnet af Bjerg Arkitektur, som også står bag det nye Køge Søbad Rox Resort .
Hvem er Maycon
Det Næstved-baserede Maycon blev stiftet i 1968 af Bjarne Mayland som entreprenørvirksomhed, men er siden blevet et projektudviklings- og ejendomsselskab. I dag ejes og ledes selskabet selskabet af sønnen Anders Mayland, mens 74-årige Bjarne Maylon er projektuvikler i selskabet.
Selskabet har en egenkapital på 600 millioner kr og udvikler boliger og erhverv.
Firmaet har siden 2020 også fokus på ferieprojekter, herunder Mullerup Havn med badehotel og 62 ferielejligheder, og et nyt Easy Stay hotel i Næstved.
__
Den 27. januar afholdes en konference om hoteller, se den HER.
