Antallet af overnatninger på danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser steg i januar 2023 med næsten 600.000 i forhold til januar 2022.

I januar 2023 var der 1,4 millioner overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Det er en stigning på 595.000 sammenlignet med januar 2022, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Danskerne stod for 934.000 overnatninger, hvilket er et rekordhøjt tal for en januar. Efter 2 magre år hvor der stort set ikke har været nogen udenlandske turister i januar, er disse nu vendt tilbage med 446.000 overnatninger, hvilket er på niveau med årene inden coronapandemien.

"Til sammenligning var der i feriehusene 544.000 overnatninger i januar, hvilket er et fald i forhold til januar 2022. Det er dog over niveau fra årene inden pandemien", skriver Danmarks Statistik.

Ferieprojekter: Investeringer og luksusbyggeri vokser markant. Konferencen afholdes den 21. marts 2023.

"På hotellerne var der 952.000 overnatninger i januar 2023, hvilket er det højeste antal hotelovernatninger for en januar nogensinde. Gæster på forretningsrejse foretog 462.000 overnatninger - en stigning på 210.000 i forhold til året før", lyder det videre.

På trods af denne stigning er andelen af hotelovernatninger foretaget af forretningsrejsende næsten uændret fra 47 procent i januar 2022 til 49 procent i januar 2023. Af de samlede forretningsovernatninger blev næsten halvdelen foretaget i Region Hovedstaden, oplyser Danmarks Statistik.

Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i januar 2023 med et fald på 3,3 procent i forhold til december 2022. Set over perioden november-januar var der en stigning på 0,2 procent i forhold til de foregående 3 måneder.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.